Må’mor du er død i dag
Det var godt nok ærg’ligt
Du var en, vi holdte af
Noget ganske særligt
Nu din krop er kold og stiv
Du er tavs og uden liv
Ganske som du plejer
Lad os få en bajer
Hold da kæft, hvor er det godt – #AskeOgOnkelStewartStyrerHashtagMeToo!
”Ternet Ninja 3” er en bedrift på så mange måder, at man med det samme burde rejse en statue af Anders Matthesen med Onkel Stewart ved siden af og Aske og Ternet Ninja spadserende foran.
Det er egentlig vildt, at nogle af de bedst sælgende danske biograffilm nogensinde, er tre animationsfilm om en teenager og hans hævngerrige ninjadukke, leveret i et sprog, der sender et stor klat mudder lige op i ansigtet på MeToo-bølgen. I al respekt naturligvis, for Matthesen kan kunsten at levere selvironi på mest sorte og udsøgte vis.
Faktisk skal man tilbage til de glade Olsen-banden dage i sidste halvdel af 70’erne for at finde noget tilsvarende fælles kulturelt samlingspunkt i biograferne. Da ”Ternet Ninja” kom i 2018, solgte den ikke færre end 950.277 billetter og røg dermed ind på 5. pladsen over mest billetsælgende danske film. Efterfølgeren ”Ternet Ninja 2” fra 2021 præsterede alene i premiereweekenden at sælge 246.684 billetter og endte på i alt 930.000 solgte billetter.
Og mon ikke ”Ternet Ninja 3”, der i øjeblikket spilles op til 12 gange om dagen i visse biografer når samme høje tal. Alt sammen noget, der får denne anmelder, hvis motto er, at film skal ses i biografen, til at klappe i hænderne.
Men den virkelige bedrift er, at Anders Matthesen ikke ryster det mindste på hånden. Han får leveret en tredje og afsluttende film, der runder historien perfekt af. Og som lagt sammen med de to første film gør Ternet Ninja til et sprudlende mesterværk i dansk filmhistorie.
Efter en gribende introscene, hvor vi får Ternet Ninjas 400 år gamle tragiske forhistorie og uforløste traume servere på grummeste vis, er vi tilbage i det rå forstadsmiljø. Her er Aske og Ternet Ninja gledet fra hinanden. Aske lever nu sit teenageliv med alle dets længsler og udfordringer. Han er mere interesseret i at hænge ud med sine venner i den lokale ungdomscafé og sukke over ekskæresten Jessica end at kæmpe mod forbrydere.
Men Ternet Ninja giver ikke op. Han mener, at det, der er brug for, er en ny mission. Snart får han kastet Aske i krig med Jessicas nye badboy-kæreste Marco, mens skolens nye, søde pige Emily trænger sig på fra højre.
Pludselig er Aske ikke bare klemt mellem Jessica og Emily. Hans hjem sættes i brand, og han forfølges af en mystisk sort bil, så det virker som om, at nogen er ude efter ham. Er det Marco, der vil hævne sig? Eller er der mere på spil? Det afsløres først i den hæsblæsende slutning, der er enhver gyser værdig.
Matthesen føjer nye facetter til de figurer, han allerede har lært os at elske i de to foregående film. Det gælder ikke mindst Aske, der må erkende, at vi som mennesker både må og har et ansvar for at vælge, hvem vi vil være. Og at hævn og vold måske ikke er vejen frem.
Men vi får også en perlerække af festlige gensyn med Matthesens ikoniske Onkel Stewart. Til Askes mormors begravelse opfører Stewart en sang, der forener hans værtshusjargon og totale politiske ukorrekthed med sentimental dybde. Og når Aske på flugt gennem skoven mødet Onkel Stewart på sin knallert og følgende dialog udspiller sig, er det næsten poesi:
”Hvor skal du hen?”
”Jeg skal bare væk!”
”Der har jeg været, det er ligeud.”
Samme stilsikkerhed er der over mange af de andre figurer. Jessicas duo-sidekicks Mie og Fie er næsten blevet kult som moderne udgaver af Yvonne fra Olsen-banden. Og Askes mor og stedfar, der i denne film får lov at udfolde et meget gennemført underplot, hvor de i den gode sags tjeneste tvinger sig selv til at være veganere. Et plot, der ender i et herligt syndigt klimaks.
På den måde er ”Ternet Ninja 3” også en bedrift. Med personer, der står skarpere end i mange ikke-animerede film. Og med en humor, der er så veltoneret og velkoreaograferet, at den rent faktisk ér sjov og får én til at grine – og på den måde giver de fleste danske komedier totalt baghjul.
Og nu vi er ved bedrifterne, kommer man ikke uden om animationen, der måske er den flotteste animation, der nogen sinde er præsteret i Danmark. På den måde er der tale om et kvantespring i forhold til forløberen ”Terkel i knibe” (2004), men der er selvfølgelig også gået 20 år. Med hjælp fra selskaberne Sodoku og Pop Up Productions er det lykkedes at lave en realisme, der nogle steder er nærmest fotorealistisk. Et kæmpe hurra for det niveau, som dansk animation er til.
Desuden er der en detailrigdom i scenerne, som gør, at man vil kunne se filmen igen og igen og hele tiden finde nye ting at fryde sig over. Som når der ikke står Arla men Ørla på mælkekartonerne, og der på Askes væg er en poster for TV-serien ”Ovn”. Eller når et psykiatrisk hospital har titlen ”Bornedal” .
Det burde være overflødigt at nævne, at nævne filmmusikken, som Matthesen også har stået for udover de fleste af stemmerne. En række præcist placerede ørehængere, der fermt imiterer de tidens musikalske luner og samtidig går herligt over stregen.
Så tak til Anders Matthesen for en forrygende rejse ind i det svære teenageliv, for at turde skabe komplicerede karakterer med dybde og for at stoppe nu, mens legen stadig er totalt på toppen.
Ternet Ninja 3 – 88 minutter – Danmark – Instruktør: Anders Matthesen – Medvirkende (stemmer): For det meste Anders Matthesen
