CPH PIX 2015: Rosewater – Jon Stewarts debutfilm er både intelligent og væsentlig
Det var med en stor øv-fornemmelse indeni, at jeg for nogle måneder siden modtog beskeden om, at Jon Stewart stopper som vært på The Daily Show. Den fornemmelse var jeg nok ikke alene om, for siden Stewart blev ankermand på showet i 1999, har han udviklet det til et af de mest interessante satiriske shows i nyere tid og er på sin egen måde blevet en magtfaktor i amerikansk kultur og politik.
Men nogen gange må man miste noget, for at der kan blive plads til noget nyt. Rygtet vil vide, at Jon Stewart i stedet vil bruge sin tid på at lave film. Hans debutfilm ”Rosewater” har været et af hovedtrækplastrene på dette års CPH PIX festival, og med god grund.
Stewart har valgt at filmatisere historien om den iransk-canadiske journalist og dokumentarfilmsinstruktør Maziar Bahari, der i 2009 deltog i et interview med The Daily Show op til det forestående iranske valg mellem Ahmadinejad og Mousavi. Interviewet var ment som satire, men de iranske myndigheder forstod ikke joken og smed Bahari i fem måneders isolation. Da han slap ud, skrev han en bog om sit ophold, og det er denne bog, som Jon Stewart nu har lavet en film over.
”Rosewater” er mere brutal, end man måske ville forvente det fra en tidligere stand up komiker, men indeholder samtidig også elementer af den samfundskritiske og absurde humor, som altid har været Jon Stewarts varemærke.
Det gælder for eksempel de iranske myndigheders stædige insisteren på, at Bahari er spion for CIA. Ifølge deres verdensbillede er det amerikanske magasin Newsweek, som Bahari arbejdede for, således finansieret af efterretningsvæsenet og samtidig en del af en verdensomspændende zionistisk organisation.
På den måde udstiller filmen på den ene side det iranske regimes stupiditet, men også, hvordan Bahari hvirvles ind i et nærmest Kafkask univers. For hvordan forsvarer man sig mod selvopfundne beskyldninger over for nogen, der f.eks. finder det mistænkeligt, at man flere gange har søgt oplysninger om Anton Thekhov på internettet, men ikke aner, hvem den verdenskendte russiske forfatter var?
For at holde isolationen og uvisheden ud, trækker Bahari sig ind i et fantasiunivers, hvor han fører fiktive samtaler med henholdsvis sin far og søster, der også begge har siddet i fængsel. Den ene under shahens styre i 50’erne, den anden under ayatollah Khomeinis regime i 1980’erne.
Jon Stewart har valgt at køre sin film på engelsk i stedet for på iransk med undertekster. Det underminerer dens autencitet en anelse, men gør omvendt filmen tilgængelig for et langt bredere publikum.
Det betyder også, at der er blevet plads til ikke-iranske skuespillere. I rollen som Bahari ses således den mexicanske skuespiller Gael Garcia Bernal, der klarer opgaven på den mest effektive og overbevisende måde. I meget af filmen har han bind for øjnene, mens han bliver afhørt, men formår alligevel med sin mimik og stemme at udtrykke lige dele frygt og indre styrke.
Danske Kim Bodnia er ligeledes velvalgt som den efterretningsofficer, der afhører Bahari gennem de mange dage. Bodnia udstråler som altid en latent lurende og truende aggressivitet, som man aldrig er sikker på, hvornår detonerer. Og samtidig formår han at udtrykke en enfoldig sårbarhed.
Den verbale og psykologiske kamp mellem de to mænd er filmens dynamo. Og selv om man som tilskuer allerede kender slutningen – at Bahari efter stort, internationalt pres blev løsladt efter 118 dage i fængsel – er man lige ved at glemme det undervejs.
Jon Stewart har formået at lave en film, der er lige så væsentlig som The Daily Show. ”Rosewater” dokumenterer faren ved at være journalist i en vanvittig verden, hvor politik og religion hele tiden underminerer den sunde fornuft.
Hvis nogen endnu ikke har set filmen, så er chancen der endnu. Empire Bio har nemlig lavet en ekstraforestilling i dag onsdag klokken 17.30.
Rosewater – 103 minutter – USA – Instruktør: Jon Stewart – Medvirkende: Gael Garcia Bernal, Kim Bodnia, Dimitri Leonidas, Haluk Bilginer, Shohreh Aghdashloo, Claire Foy m.fl.
