Filmanmeldelse: Familien Bélier – Sangstjerne med døv familie
De fleste unge teenagere ville nok gribe muligheden med kyshånd, hvis de fik at vide, at de sang så godt, at de havde chancen for at blive optaget på en fornem korskole i Paris.
Men pointen i ”Familien Bélier” er netop, at filmens unge hovedperson Paula ikke er som andre teenagere, eller rettere hendes omstændigheder er anderledes.
Paula bor med sine forældre og bror på en gård nær en lille by i det norlige Frankrig. Hendes dag er fuld af pligter, for ud over at passe sin skole, skal hun også hjælpe til med køerne på gården, lige som hun er den, der ordner alt det praktiske udadtil.
Både forældrene og lillebroderen er nemlig døve, så rollefordelingen er, at de smiler, mens Paula fører ordet og fungerer som deres tolk.
Det siger næsten sig selv, at denne fordeling ikke holder i længden. Da Paula melder sig til skolens kor for at være tæt på den nye, lækre fyr Gabriel, begynder familieidyllen at slå revner.
Skolens sanglærer Mr. Thomasson finder ud af, at Paula gemmer på en fantastisk sangstemme, opfordrer han hende til at gå til audition på en berømt korskole i Paris.
Paula er imidlertid splittet. På den ene side vil hun gerne forfølge sin drøm. På den anden side ønsker hun ikke at svigte sin familie, der ikke tager det specielt pænt, da de hører om korskolen.
Samtidig skal Paula og Gabriel synge duet til korets afsluttende koncert, hvilket bringer dem tættere på hinanden. Hendes bror indleder en heftig flirt med hendes bedste veninde, og hendes far beslutter sig for at stille op borgmestervalget i den lille by – uanset at han er døv – under valgsloganet: ”Jeg lytter til jer”.
Der er kort sagt masser at se til for den unge pige, og hendes dilemma bliver ikke nemmere af, at hendes familie på grund af deres døvhed aldrig har hørt hverken musik eller sang.
Instruktøren Eric Lartigau forsøger at holde styr på de mange handlingstråde, hvilket ikke lykkes 100 procent. Og selv om Francois Damien, Karin Viard og Luca Gelberg gør det glimrende som Paulas familie og har lært tegnsprog til lejligheden, ville det have hjulpet på filmens troværdighed, hvis rollerne var blevet spillet af ægte døve skuespillere.
Alt dette træder dog i baggrunden takket være den kun 16-årige Louane Emera, der er et perfekt valg til den bærende rolle som Paula.
Lartigau havde først besluttet sig for en skuespiller til rollen. Da det imidlertid viste sig, at hun på ingen måde kunne synge, blev han i stedet anbefalet at se nogle klip fra tv-programmet ”The Voice”, hvor Louane Emera fik sit store gennembrud for nogle år siden.
Det var en klog beslutning, for Louane spiller den unge pige med en naturlighed, som var det en dokumentarfilm. Med hovedet let bøjet og skuldrene hævet knokler hun klodset rundt i stort set samtlige scener, mens hun underspiller sig selv. På én gang skrøbelig, men samtidig fuldstændig nærværende og med en stærk øjebliksfornemmelse. Frisk, uskyldig og meget moden på samme tid. Hun ér ganske enkelt Paula.
Læg dertil garvede Eric Molsnino – kendt for bl.a. sit portræt af Serge Gainsbourg – som sanglæreren Mr. Thomasson. Sammen med det spændende indblik i døves verden, løfter de filmen op over den ellers banale historie og gør, at man forlader biografen let og glad om hjertet nynnende den franske sanger Michel Sardous sange.
Familien Belier – 106 minutter – Frankrig og Belgien – Instruktør: Eric Lartigau – Medvirkende: Louane Emera, Francois Damien, Karin Viard, Luca Gelberg, Roxane Duran m.fl.
