Filmanmeldelse: Flugten til frihed – Viggo Mortensen imponerer i moderne western

En fransk-produceret film om krigen for selvstændighed i Algeriet i 50’erne med Viggo Mortensen i hovedrollen og Nick Cave og Warren Ellis til at tage sig af musikken.

Alene ovenstående burde være nok til at lokke folk i biografen for at se David Oelhoffens ”Flugten til frihed”, der trods sin nordafrikanske historie i bund og grund er en moderne western med alle denne genres kvaliteter – og, hvis man skal være helt retfærdig, også et par af dens svagheder.

Viggo Mortensen spiller den tidligere soldat Daru, som nu ernærer sig som skolelærer og lærer fransk, matematik og geografi til algeriske børn på en øde beliggende skole.

Imens er børnenes forældre begyndt at kræve deres selvstændighed. Filmen foregår i 1954, hvor den Algeriske National Liberation Frontindledte sit blodige oprør. Selv om han forsøger at holde sig neutral, drages Daru uafvendeligt ind i konflikten.

En dag ankommer en af de lokale, franske betjente (sheriffer ville være et mere passende ord her) til skolen med en arabisk mand vaklende med bundne hænder efter hans hest.

Det er Mohammed (Reda Kateb), der har slået sin fætter ihjel. Daru får besked på at føre manden til den nærmeste større by, så han kan blive dømt. Først vægrer han sig ved opgaven, men da skolen bliver angrebet af nogle af fætterens familiemedlemmer, begiver han sig afsted.

Resten af filmen følger de to mænds tur gennem det ugæstfrie landskab, hvor de på skift bliver truet af franske bønder, Mohammeds stammefrænder, algeriske oprørere og den franske hær, som har fået ordre til at slå al modstand ned og ikke tage nogen fanger.

Undervejs i dette skæbnefællesskab udvikler deres forhold sig til gensidig respekt og noget, der på sin egen mandelukkede facon kan betegnes som venskab.

Udgangspunktet for ”Flugten til frihed” er Albert Camus’ novelle ”The Guest”, og det er fascinerende, hvor godt det er lykkedes for David Oelhoffen at udvide den korte historie og dens eksistentialistiske dilemmaer til en næsten to timer lang fortælling.

Paradokser er der nok af i historien. Det gælder ikke mindst den centrale konflikt, hvor Daru fører Mohammed til en sikker dom og henrettelse, mens han hele tiden forsøger at få manden til at flygte. Eller Mohammads ønske om at blive henrettet – ikke fordi han har lyst til at dø, men fordi det er den eneste måde at stoppe en ellers endeløs familiefejde på.

Også på det lidt højere politiske plan er ”Flugten til frihed” fuld af dilemmaer. Filmen påpeger således pligtskyldigst, at mange af de algeriske oprørere tidligere kæmpede for Frankrig under 2. Verdenskrig, og at nogle af de franske officerer i Algeriet med fuldt overlæg begik krigsforbrydelser, men undskyldte sig med, at de bare adlød ordre – og som sikkert ville være blevet fængslet eller henrettet, hvis de ikke adlød dem. I denne verden, hvor alle dybest set er ”arabere i nogens øjne”, bliver det hurtigt svært at navigere og skelne godt fra skidt og moral fra brutal samvittighedsløshed

Dilemmaerne har også resonans i vores moderne verden. Når Daru konstant presses til at vælge side og ikke kan få lov at være neutral, er det nærliggende at tænke på vores dages konflikt mellem Israel og Gaza. Og når Daru anklager en fransk officer for at skyde to algerier ned, som har overgivet sig, og han undskylder sig med, at oprørerne er terrorister og at almindelige krigsregler derfor ikke gælder, lyder det også ubehageligt velkendt i en 2015-kontekst.

Som nævnt er ”Flugten til frihed” dybest set en western, med Mortensen i rollen som den fredselskende James Stewart og Reda Kateb som den ”noble vilde”, der ofrer sig for at redde sin familie.

Viggo Mortensen har godt nok ikke verdens bredeste register at spille på, men her midt i de golde klippelandskaber passer hans furede, monotone ansigt og skarptskårne kæbeparti perfekt.

Og så må man beundre mandens sprogkundskaber. Han taler et overbevisende fransk (dialekten forklares med, at Darus forældre kom fra Andalusien), lige som han tidligere har talt spansk, dansk, lakota og elversprog på film.

Læg dertil de smukke, maleriske landskaber, der fylder lærredet fra start til slut og den femt mixede lydside af stilhed, den barske vind og de herrer Caves og Ellis musik. Tilsammen skaber det en unik og anspændt atmosfære – ikke mindst når musikken lige så stille kryber ind i øregangen og får tilskuerne til at spekulere på, hvor de to mænds rejse fører dem hen.

Så betyder det mindre, at personerne – ligeledes i bedste westernstil – ikke uddybes specielt meget og derfor balancerer faretruende på kanten af det karikerede. Eller at filmen ikke giver noget svar på, hvad der skal blive af Daru, hvis han lader Mohammed undslippe.

Ingen kan således tage fra David Oelhoffen, at han har skabt en moderne westernfabel, der fængsler tilskuerne fra start til slut.

Flugten til frihed – 101 minutter – Frankrig – Instruktør: David Oelhoffen – Medvirkende: Viggo Mortensen, Reda Kateb m.fl.