Filmanmeldelse: A Girl Walks Home Alone at Night – Iransk vampyr på skateboard
Kan du lide Jim Jarmush? Får vampyrer dit blod i kog? Er du katte-elsker? Hvis ja, så skynd dig hen i biografen og se den iransk-amerikanske instruktør Ana Lily Amirpours debutfilm ”A Girl Walks Home Alone at Night”.
Når du så på vejen har beundret filmens fantastiske plakat, der alene trækker den første stjerne hjem, og er nået ind på dit sæde, så forbered dig på en ganske anderledes filmoplevelse.
Efter at have været vild med film i snart 45 år troede jeg, at jeg havde set alle de filmgenrer, det var muligt at støde på: Musicals, gyserfilm, udenlandske film, kultfilm og independent-film etc. etc. Men aldrig i mit liv har jeg oplevet en sort/hvid iransk vampyr-westernfilm.
Amirpour har selv beskrevet filmen som ”Et iransk kærlighedsbarn af Sergio Leone og David Lynch med Nosferatu som babysitter”. Man kan også sige, at ”A Girl Walks Home Alone at Night” er en film, som man ikke troede kunne eksistere: En film der fuldstændig ubesværet mikser den æstetiske coolness fra spaghetti-westerns med vampyrgenren. En film hvis kvindelige hovedperson minder om noget fra en Fellini-film. Og en film, der stil- og stemningsmæssigt er som et langt, vibrerende kærlighedsdigt til Jim Jarmush.
Vi befinder os i den fiktive by Bad City – et Frank Miller agtigt Sin City univers af menneskelig fornedrelse.
Her bor Arash (Arash Marandi), en hårdarbejdende ung fyr, der fører sig frem som den lokale James Dean i sin højglanspolerede bil, hans narkoafhængige far Hossein (Marshall Manash), en aldrende prostitueret Atti (Mozhan Mamo), den lokale narkohandler og alfons Saeed (Dominic Rains) samt et gadebarn (Milad Eghbali) og Arash’ kat.
Men gaderne i Bad City hjemsøges også af en mystisk og ildevarslende ung kvinde i sort chador (Sheila Vand), en nådesløs vampyr, der øver sin egen form for retfærdighed over for dem, der er slette og krænker kvinder.
En dag møder hun Arash, der er på vej hjem fra en kostumefest klædt ud som Dracula. Den ægte vampyr over for vampyr-wanabeen og snart gnistrer erotikken og kærligheden mellem de to. Men kan Arash elske en vampyr? Og kan vampyrkvinden elske en mand uden at ende med at slå ham ihjel?
Amirpour har effektivt blandet sin kulturelle baggrund. Filmen er således optaget i Bakersfield i Californien, og dens iranske islæt er kun til stede i kraft af de udenlandske skuespillere, som taler Farsi, når de overhovedet taler. Dialogen i ”A Girl Walks The Streets at Night” er nemlig minimalistisk, hvilket overlader så meget desto mere til øjet og øret.
Allerede efter et par minutter er man klar over, at man her står over for en film, med sin helt unikke stil, udseende og den neo-genre, den succesfuldt skaber. Fra dette punkt suges man forventningsfuld ind i dens sort/hvide univers fyldt af spænding med hensyn til, hvor det alt sammen fører hen.
Den fantastiske cinematografi overgås kun af hovedpersonen, den navnløse vampyr. Ved at bruge chador’en, der traditionelt opfattes som et symbol på kvindeundertrykkelse, som vampyrens kappe, bliver filmen også et fascinerende feministisk manifest. Og Sheila Vand balancerer det kolde og umenneskelige perfekt med det nysgerrige og sympatiserende.
”A Girl Walks Home Alone at Night” byder på dampende erotik – som da Arash piercer vampyrkvindens ører, så hun kan bære de øreringe, han har givet hende – og på ikoniske scener, hvor vampyren iført chador skater på vejen.
Og så må man ikke glemme katten, der sniger og spinder sig gennem det hele som en rød tråd.
”A Girl Walks Home Alone at Night” er en aldeles forførende og blændende filmdebut, og man kan kun se frem til Amirpours næste film ”The Bad Batch” med forventningerne spændt til bristepunktet. Hvad kan hun ikke få ud af en dystopisk fortælling om kærlighed og kannibalisme med blandt andet Keanu Reeves, Jim Carrey og Diego Luna i hovedrollerne? Forhåbentlig en hel masse.
A Girl Walks Home Alone at Night – 101 minutter – USA – Ana Lily Amirpour – Medvirkende: Arash Marandi, Marshall Manash, Mozhan Mamo, Dominic Rains, Milad Eghbali, Sheila Vand m.fl.
