Hellere et Nordisk Film biografcenter i Fields end intet

Fields 02

Jeg har altid sagt, at film bør ses i biografen. Faktisk handlede det første indlæg på CineMadsen-bloggen for snart seks år siden om netop dette.

Der er nu engang noget over at sidde i en biograf og dele oplevelsen af det, der sker på lærredet, med resten af salen, som ikke kan genskabes derhjemme foran fjernsynet eller computeren. Et fælles fokus og tilstedevær i oplevelsen uden at blive afbrudt af mobil, opvask, kaffebrygning og alle de andre små forstyrrende handlinger, vi konstant lader vores liv fragmentere af, når vi ikke lige sidder nedsunket i et biografsæde.

I biografens mørke kan man derimod skabe en boble, der lukker resten af verden ude – eller næsten ude.

Igennem de seneste årtier er biografbilledet blevet forandret herhjemme. Mange mindre biografer er lukket, og i stedet er vi blevet ”beriget” med store biografcentre med mange sale proppet til randen af ny teknik.

Forleden så det nyeste af disse moderne biografpaladser dagens lys, da Nordisk Film Biografer i Fields slog dørene op. Hovedstaden blev med ét slag ni biografsale med plads til i alt 1.500 tilskuere rigere. Og næste år følger yderligere tre Nordisk Film biografcentre i henholdsvis Aalborg, Køge og Frederiksund.

Jeg er ikke nogen speciel fan af disse biografcentre, der på mange måder minder om storcentre: De er store, de er miljøforladte, og de indeholder alle det samme. Sådan er det også med Nordisk Film Biografer i Fields. Trods spektakulære reklameplakater over hele byen, der fremstiller byens nye biograf som et avanceret rumskib, der lander midt i det (må man formode) kulturelle mørke i Ørestaden, bliver det præcis som alle de andre.
Man kan altid håbe, at der et eller andet sted i de ni sale sniger sig en enkelt smal eller halvsmal film ind i ny og næ mellem det brede udbud af blockbusters og mainstreamfilm, der utvivlsomt kommer til at udgøre 95 procent af repertoiret.
Muligheden er i hvert fald til stede nu. Derfor vil jeg også droppe alle gammelvrisne anmeldergrimasser og biografsnobberi og byde den nye biograf hjertelig velkommen.

Et Nordisk Film Biografer i Ørestaden er nemlig til enhver tid at foretrække frem for ingen biograf. Det giver folk i nærområdet – som i dette tilfælde er en stor del af Amager – en mulighed for at komme i biografen uden at bevæge sig ret langt, som de ikke havde før. Og det er med til at cementere, at film altså bør ses i biografen og ikke derhjemme.

Så skidt med, at det sker i en dunst af popcorn i big size bægre og tilhørende colakrus og svulmende slikposer. Jeg vil i stedet glæde mig over, at Nordisk Film Biografer i Fields om små tre uger er blandt de fem biografer i hovedstaden, der kommer til at udgøre rygraden i årets Buster børnefilmsfestival