Filmanmeldelse: Spionen fra U.N.C.L.E. – En blandet agentgryde

Der er film, der bevæger sig ubesværet rundt fordi de er så velkomponerede og velturnerede, at det hele mest af alt minder om en elegant dans. Og så er der film, der skurrer, og hvor de forskellige brikker ikke rigtig spiller sammen.

Guy Ritchies genoplivning af den amerikanske tv-serie fra 60’erne ”The Man from U.N.C.L.E”, hører – uagtet at den er jævnt underholdende – til den sidste gruppe.

Det er ellers ikke fordi, at han ikke gør et ihærdigt forsøg. Guy Ritchie har altid været stærk ud i det stilistiske, og ”Spionen fra U.N.C.L.E.” er ingen undtagelse. Scenerne er velkoreograferede, klipningen sømløs, billederne smukke, og tidsbilledet ulasteligt. På den måde er ”Spionen fra U.N.C.L.E. en fryd for øjet og tro mod sin 60’er æstetik fra først til sidst.

Hvis Ritchie dog bare havde været lige så ihærdig omkring indholdet, men her hæver filmen sig ikke over klichéstadiet:

Den tidligere mestertyv Napoleon Solo arbejder nu for CIA. Han sendes til Berlin for at få den smukke mekaniker Gaby ud af Østberlin. På den måde håber CIA at komme på sporet af Gabys far – en genial tysk videnskabsmand, der har konstrueret en hel ny type atombombe, og som nu er forsvundet.

Russerne er imidlertid også interesserede i at få fat i Gabys far. De sætter deres mest hårdføre agent Illya på sagen, og ved en studehandel mellem CIA og KGB tvinges Illya og Napoleon Solo meget mod deres vilje til at samarbejde.

Det viser sig, at Gabys far er blevet kidnappet af det skruppelløse italienske par Victoria og Alexander, og trekløveret tager nu til Rom for at finde ham: Illiya og Gaby som forlovede og Napoleon Solo som antikvitetshandler.

Mens Gaby og Illya får sværere og sværere ved at holde fingrene fra hinanden, ender Napoleon Solo hurtigt i kropslig nærkamp med Victoria. Spørgsmålet er nu kun, om de bliver afsløret, inden de finder Gabys far og det atomvåben, han har bygget.

Historien og dens elementer er set mange gange før og også bedre udført. Dertil kommer, at ”Spionen fra U.N.C.L.E” blander komik og spænding uden fornemmelse for de finere smagsnuancer. På den måde bliver det aldrig rigtig sjovt og kun sjældent spændende.

Det mest forstyrrende, er dog den decideret lumre dialog. Som da Napoleon Solo tilbyder Victoria at gøre hendes antikvitetssamling komplet og hun svarer ”Udfyld mine huller”. Eller da han og Illya senere skal sørge for, at en hemmelig sender placeret højt oppe på Gabys lår fungerer, og efter megen fumlen konstaterer ”Nu er hun tændt”. Det virker præcis lige så plat, som det lyder.

På skuespilsiden spilles Solo af Henri Cavill, der er mest kendt som Superman i ”Man of Steel”. Med ulastelig frisure og firkantet kæbe fører han sig frem med Gary Grantsk djærvhed. På den anden side af jerntæppet kæmper Armie Hammer, som vi sidst så som Lone Ranger, med nervøse aggressions-tics. Og midt imellem dem bevæger dåredejlige Alicia Vikander sig rundt i underskønne 60’er-kreationer og minder om en moderne Audrey Hepburn.

Det er i øvrigt påfaldende, at ingen af de tre taler engelsk med deres egen accent. Britiske Cavill skal illudere amerikaner, Hammer fører sig frem med tommetykt russer-engelsk, og svenske Vikander spiller tysker.
Man kan mærke, at Guy Ritchie har forsøgt at give Gaby-figuren lige så meget plads som de to mandlige stjerner. Men selv om hun er dem overlegen, når det gælder mekanik og biler og tager sin ligelige tørn i det endelige opgør, er ”Spionen fra U.N.C.L.E i bund og grund en testoteron-fest hvor skråsikre mænd med ego’er i overstørrelse kæmper med og mod hinanden for at nå et fælles mål.

Så er det mere interessant at iagttage den slet skjulte homoerotiske stemning, der er mellem Solo og IIlya. Selv om de ikke direkte kysser og konstant distraheres af diverse kvinder, bruger de to mænd det meste af filmen på at hakke på hinanden som et gammelt ægtepar og giver endda hinanden opfindsomme kælenavne: ”Cowboy” og ”Røde”. Og da de på et tidspunkt står over for en dør med to låse, indtager de hurtigt deres positioner: “Jeg tager den øverste”, siger Solo hurtigt og tvinger Illya til at bukke sig og tage den nederste. Subtilt? Ikke særlig. Sjovt? Ja lidt.

“Spionen fra U.N.C.L.E” er som nævnt ganske underholdende, men nogen nyklassiker bliver den næppe. Det skal dog ikke forhindre folk i at nyde både den, og skal man tro slutningen har vi næppe set det sidste til trekløveret.

Spionen fra U.N.C.L.E – 116 minutter – USA – Instruktør: Guy Ritchie – Medvirkende: Henri Cavill, Armie Hammer, Alicia Vikander, Hugh Grant, Elizabeth Debicki, Luca Calvani, Sylvester Groth m.fl.