BUSTER 2015: 14+ – Russisk pletskud om den første kærlighed
Vi kender det alle sammen. Den første forelskelse.
Øjeblikket, når Amors pil rammer lige i hjertet, og ens hele væsen pludselig rettes ind mod et andet menneske, og man kun kan tænke på denne person.
Behovet for at få et glimt af den anden. Den første famlende kontakt, hvor hele verden er på spil. Og den boblende og jublende fornemmelse, når man mærker, at interessen er gengældt.
Alle spørgsmålene om hvad, hvornår og hvordan. Det første sødmefyldte, prøvende kys. Og spurten ud af Yellow Brick Road, mens man udforsker hinandens kroppe.
Det er banalt og netop derfor så svært at formidle på et lærred, fordi det enkle og banale altid er det sværeste.
Netop derfor er den russiske instruktør Andrey Zaytsevs film så befriende dejlig, fordi det lykkes den at fange alle de ovennævnte faser og stemninger på smukkeste vis.
Den unge Alex bor i en trøstesløs boligblik med sin overbeskyttende mor, som slet ikke kan acceptere, at Alex er ved at blive voksen.
Hvis en scene i en film i fjernsynet bliver for vovet, klikker hun straks væk. Hun holder hændevridende skræmmetaler om farene ved at se porno på nettet og være sammen med piger. Og hun prøver febrilsk at skjule, når hun selv har herrebesøg.
Men udviklingen er ikke til at stoppe. Alex undviger moderens omklamring med teenagerens slet skjulte irritation. Han skruer op for musikken på sit værelse og flygter ind i samværet med sine to nærmeste venner – gør kort sagt som de fleste på hans alder ville reagere.
Og så en dag sker det. Alex og hans venner passerer en gruppe på tre piger Alex skæver hypnotiseret på den ene. Hun drejer hovedet og ansigtet bag de store, mørke solbriller og bang lynet slår ned.
Via nettet finder Alex ud af, at pigen hedder Vika og går på naboskolen, der er ærkefjender af hans egen skole. Men selv om det kan koste øretæver fra de skinheadklædte ældre elever fra naboskolen, giver Alex ikke op. Han ”vil” bare have Vika, som fører sig frem på facebook med provokerende selvfies, og han får hende.
Normalt er russiske film – inklusive russiske ungdomsfilm – ikke just kendt for deres sødme og blødme, snarere tværtimod.
Historien om Vika og Alex kunne meget let have fået en anderledes barsk og tragisk drejning, men det er ikke Zaytsevs ærinde. Han ønsker at fortælle en sød og opbyggende historie om purung kærlighed og gør det smukt og nænsomt.
Alle vil kunne nikke genkendende til dilemmaerne i ”14+”. Det gælder ikke mindst dens målgruppe, der deler alder med filmens titel.
Samtidig fortæller Zaytsev sin solstrålehistorie på baggrund af Alex’ og Vikas trøstesløse rammer i den russiske forstads betonverden.
”14+” er også endnu en understregning af BUSTER Filmfestivalens tema om mod. Alex viser således både følelsesmæssigt og fysisk mod i sin utrættelige kamp for at nå frem til Vika.1
Man kan sagtens anklage ”14+” for at være alt for rosenrød. Men hvorfor gøre det, når den netop fortæller den historie, som man gerne vil se.
Kærligheden kan være kompliceret, men dybest set er den banal, og når den lykkes, er den dejlig. Det gør den i ”14+”, som også rent visuelt er rigtig vellykket.
14+ – 102 minutter – Rusland – Instruktør: Andrey Zaitsev – Medvirkende: Gleb Kalyuzhny, Ulyana Vaskovich, Olga Ozollapinya m.fl.
