Filmanmeldelse: Min lille søster – Fremragende svensk debutfilm om spiseforstyrrelser
Nogle film er ren underholdning, mens andre har langt mere på spil. At den svenske film ”Min lille søster” hører til i den sidste kategori, mærker man lige fra første scene:
En lille familie er samlet i skøjtehallen. På isen bevæger den unge pige Katja sig graciøst rundt, mens hendes forældre Lasse og Karin hepper fra tilskuerrækken. De ænser knapt deres anden datter – den 12-årige, kvabsede Stella – der følger Katja med en lillesøsters utilslørede tilbedelse, når hun da ikke kaster længselsfulde blikke efter storesøsterens tyske træner Jacob.
I løbet af filmens indledende minutter ridses dramaets hovedpoler og temaer knivskarpt op, som de iskrystaller, der hvirvles omkring, når skøjterne glider ubesværet hen over isen.
Stella balancerer på kanten til at blive teenager med Jacob som mentalt fokuspunkt for hendes spirende seksualitet. Hun træner ihærdigt – men forgæves – for at blive lige så dygtig som Katja, så hun kan få hans opmærksomhed, og fylder sin dagbog med hede kærlighedsdigte.
Hun skiftevis beundrer og er jaloux på Katja, men langsomt går det op for hende, at storesøsterens liv langt fra er perfekt, som det ser ud til. Katja begynder således at opføre sig underligt. Hun farer op over bagateller, som at Stella har spist hendes æg. Hun nægter at spise chips, når de sidder og ser en film i fjernsynet, fordi ”den slags spiser man ikke, når man er elitegymnast”. Og da Stella senere overrasker hende i færd med alligevel at spise chips fra skraldespanden i køkkenet, nægter hun pure, og overfuser i stedet lillesøsteren for ikke at have ryddet op.
Da Stella omsider får det endelige bevis på Katjas spiseforstyrrelse, truer Katja hende imidlertid til ikke at sladre. Ellers vil hun fortælle forældrene om Stellas ”ækle digte” til Jacob og få træneren hængt ud som pædofil.
Stella hvirvles nu ind i en fortvivlende loyalitetskonflikt, for hvem skal hun beskytte? Sig selv og Jacob? Eller Katja som får det dårligere og dårligere fysisk? Det er et spil, hun umuligt kan vinde, og hvor det kun er et spørgsmål om tid, inden hun bukker under for det massive, følelsesmæssige pres.
”Min lille søster” er den svenske instruktør Sanna Lenkens debutfilm, som hun også har leveret manuskriptet til. Den ankommer til de danske biografer på en bølge af priser – herunder Krystalbjørnen ved Berlinalen i februar og hovedprisen på dette års Buster Filmfestival for et par uger siden.
Titlen er dobbelttydig. Samtidig med, at Stella er lillesøster, tvinges hun til at bære det store ansvar, det er at være medvidende om Katjas sygdom. Og i sidste ende, er det hende, der må være den store og træffe de svære beslutninger.
Det er tydeligt, at Sanna Lenken, der selv har lidt af spiseforstyrrelser som ung, både har noget på spil og endnu mere på hjerte. Det er lykkedes hende at skabe en yderst troværdig film, der fortæller sin historie på flere niveauer og dermed rækker ud efter både børn og voksne.
”Min lille søster” sætter fokus på de kropsidealer, der er en af årsagerne til spiseforstyrrelser. På den måde er det lidt af en genistreg at lade den overvægtige Stella fremstå som den sundeste af de to søstre. Og heldigvis formår Lenken at nedtone Stellas forelskelse i Jacob, så den ikke skygger for filmens hoveddrama.
Den purunge Rebecka Josephson, som Sanna Lenken først fandt i sidste øjeblik, spiller aldeles fantastisk. Hun veksler ubesværet mellem barn og voksen – det ene øjeblik grinende med sine jævnaldrende kammerater, det næste tavst rugende, mens hun ser Katja glide nærmere og nærmere afgrunden. Hendes urolige øjne er et studie i ophobet frustration, mens de som en levende radar registrerer alle de åbne brudflader i familien: Den stressede og kontante mor, den eftergivende, konfliktsky far og den syge, manipulerende søster.
Sidstnævnte spilles med stor intensitet af Amy Deasismont bedre kendt som den svenske popsanger Amy Diamond. Tilsammen skaber de to et 100 procent realistisk portræt af et søskendeforhold.
Samtidig viser Sanna Lenken, hvordan hele familien bliver ofre: Katja er fanget i et farligt madmisbrug, som trækker hende ned. Forældrene stilles over for en desperat situation, hvor de trods gode intentioner må se magtesløst til. Og Stella er det stakkels oversete barn – først usynlig på grund af søsterens evner på skøjtebanen, dernæst på grund af hendes spiseforstyrrelser.
Det kikser lidt for Sanna Lenken at fuldende sit ellers helstøbte værk med en overbevisende slutning. Men det er småting i forhold til en film, der i den grad griber én om hjertet og holder det knugende fast, fordi Stella og Katjas historie kunne være vores alles historie.
På den måde er ”Min lille søster” ikke bare en fremragende film, men også en dybt nødvendig film, der burde være fast pensum i alle skoleklasser.
Min lille søster – 95 minutter – Sverige og Tyskland – Instruktør: Sanna Lenken – Medvirkende: Rebecka Josephson, Amy Diamond, Henrik Norlén, Annika Hallin, Maxim Mehmet m.fl.
