Filmanmeldelse: Mon Roi – Kærlighedens ulidelige rutschebanetur
Vi kender dem godt alle sammen: Dramaparret. Dem hvis forhold er som en uendelig rutschebanetur, hvor stopknappen er gået i stykker. Dem som aldrig er i ro, men som nærer en tornado af følelser mellem sig. Udmattende for dem selv, men også for omgivelserne, der konstant suges ind i deres kærlighedsdramas epicenter.
Den altfortærrende og destruktive kærlighedsdynamik folder sig ud i fuldt flor i den franske instruktør Maiwenns fjerde film “Mon Roi”. Titlen betyder ”Min konge” og for filmens kvindelige hovedperson Toni bliver Georgio netop sådan en kongeskikkelse.
Fra det øjeblik, hun ser ham på dansegulvet, mens hun er i byen med en veninde, bliver Toni på samme tid vanvittigt tiltrukket og frastødt af denne testosteron-emmende libertiner: Han er en charmerende, over-gavmild, spontan ildsjæl, der ved præcis, hvordan man forfører en kvinde. Hun er rationel, usikker og på vagt, men bliver alligevel løbet over ende.
Han afslutter deres første møde ved at kaste sin mobiltelefon over til hende så ”hun har hans nummer”. Og da de grådigt har dyrket sex første gang, og hun sårbart spørger, om hendes skede var for åben, som hendes eks har påstået, forsikrer han hende i de mest overbevisende vendinger om, at det er noget vrøvl.
Måske skulle hun hellere have lyttet, da hun lige efter spørger, om han også er en skidt fyr, og han svarer ”Jeg er kongen af skidte fyre”, inden han ruller hende om på ryggen og tager hende i besiddelse på ny.
For advarselstegnene er der fra starten: Georgio bruger mange kræfter på at hjælpe sin modelsmukke, men psykisk ustabile ekskæreste – også efter at han er blevet gift med Toni. Han lader hende hæfte for sin gæld, hvorefter han genrøst køber hendes ejendele tilbage. Og da Toni og han venter barn, får han pludselig brug for albuerum og lejer en ekstra lejlighed til sig selv.
Man siger, at det ofte er de samme egenskaber, man tiltrækkes af hos et menneske, der ender med at støde én bort. Sjældent har det været mere sandt end i denne film, hvor Toni konstant forsøger at tæmme en mand, hvis vildskab var det, hun faldt for.
I 10 år slider Georgio på Tonis kærlighed og følelser, og hun lader sig villigt slide på – på samme tid offer og selvvalgt martyr. Med mindre man da hører til dem, der mener, at man sagtens kan være et viljeløst offer for sine følelser, og dermed er undskyldt for at tage ansvar for sine egne handlinger.
Det hele er fortalt i tilbageblik. I filmens virkningsfulde startscene er Toni og Georgio og deres søn på skiferie. Hun står på toppen af pisten og stirrer håbløst ud i luften, inden hun pludselig giver fanden i det hele og kaster sig ned af bjerget i et selvmorderisk styrt. Det ender med et skadet knæ, men genoptræningen giver hende tid til at erkende, at forholdet er slut, og at det har været dysfunktionelt lige fra starten.
Emmanuelle Bercot og Vincent Cassel spiller deres roller helt ud til kanten – og enkelte steder også ud over den. Det er på sin vis fremragende, men udmattelsen imellem dem, ender med at forplante sig ud i salen. Længe inden, at den 124 minutter lange film, når i mål, er man blevet træt af at se parret endnu engang forsone sig med en omgang hed sex på køkkenbordet og har bare lyst til at råbe ”Så bliv dog for fanden skilt, så vi kan få fred!”.
Samtidig kan det være lidt svært at se, hvorfor Toni bliv er ved med at være tiltrukket af en mand, der på intet tidspunkt viser dybde, men alene kører den i hus på sin overfladiske charme og sjove bemærkninger. Godt nok siger man, at vejen til en kvindes hjerte går via at få hende til at le, men er det virkelig tilstrækkeligt?
Og er hele rammefortællingen, hvor Toni heler såvel sin krop som sin sjæl på genoptræningscenteret ikke en kliché? Døm selv.
”Mon Roi” er interessant, fordi den skildrer kærlighedshistorien ud fra Tonis perspektiv. Dermed bliver det også tydeligt, at det ikke kun er Georgio, der bærer skylden for deres forholds turbulens, men at de begge på hver deres måde er dramaets konge og dronning.
Mon Roi – 124 minutter – Frankrig – Instruktør: Maiwenn – Medvirkende: Emmanuelle Bercot, Vincent Cassel, Louis Garrel m.fl
