Filmanmeldelse: Urmageren – Manden der var 13 minutter fra at dræbe Hitler

Urmageren

5 popcorn

Når det gælder den tyske instruktør Oliver Hirschbiegel, skal man åbenbart forventer lidt af hvert.

I 2004 leverede han ”Der Untergang” – en af de bedste film nogensinde om nazisterne med en intens historie koncentreret om Hitlers sidste skæbnesvangre dage i førebunkeren i Berlin, mens resterne af Det Tredje Rige smuldrede omkring ham.

Hans film ”Diana” (2013) om afdøde Prinsesse Diana var imidlertid ikke nogen stor film, hverken på den ene eller anden måde.

Nu er Oliver Hirschbiergel imidlertid – modigt nok i øvrigt – vendt tilbage med endnu en skæbnehistorie fra nazitiden. Og selv om ”Urmageren” ikke helt når samme klassiker-status som ”Der Untergang”, så understreger den, at Hirshbiergel kan levere film af høj kvalitet, hvis han vil.

Titlens urmager er landsbysnedkeren Georg Elser, der i 1938 var bare 13 minutter fra at slå Hitler ihjel med en hjemmelavet bombe i Bürgerbräukeller i München. Desværre havde Hitler allerede forladt ølkælderen, da bomben sprang og slog otte mennesker ihjel og sårede yderligere 60, heraf 16 alvorligt.

Vi ved allerede fra filmens indledning, at det går galt. Her ser man Elser rigge bomben til, hvordan kuppet mislykkes, og hvordan han arresteres kun 25 meter fra grænsen til Schweiz.

Det er derfor ikke thrillerens suspence, som Hirchbiergel er ude efter, men derimod at prøve at indkredse den sære ener Elser og hans motiver – præcis som de Gestapofolk, der i filmen udsætter ham for tortur, og som nægtede at tro på, at han var alene om attentatet.

Ind imellem disse ganske realistiske forhørsscener er der lange tilbageblik til Elsers liv i den lille sydtyske by Koenigsbronn nordvest for München. Byen fremstår som inkarnationen af Hitler og mange andre tyskeres heimatsdrømme med dans og flirt ved søens bred, store dybe skove og idylliske enge.

Man følger de stigende spændinger mellem byens nazister og de lokale kommunister, som Elser hører til, og Elsers affære med Elsa Härlen, der er gift med en brutal nazistisk bølle.

Det personlige had til manden, der står i vejen for hans livslykke, fører sammen med hans politiske og patriotiske anskuelser til, at Elser beslutter sig for at slå Hitler ihjel.

Om de psykologiske forklaringer bygger på virkeligheden eller er opfundet til lejligheden, står aldrig helt klart. Det betyder dog mindre i forhold til Christian Friedels virtuose fremstilling af Elser. Der er noget kantet og stædigt over denne mand, en beslutsomhed, som fører ham tæt på at ændre verdenshistorien, men som også kommer til at koste hans omgivelser dyrt.

Den, som bedst forstår Elser, er måske forhørslederen Arthur Nebe, den tidligere chef for Berlins kriminalpoliti. Han genkender den ensomme ulv, og der opstår en form for respekt mellem de to mænd. Det forhindrer dog ikke Gestapos grove behandling af Elser, fordi nazisterne have brug for syndebukke og næring til deres konspirationsteorier.

Af ubegribelige grunde blev Elser ikke henrettet med det samme, men smidt i fængsel og først likvideret i koncentrationslejren Dachau den 9. april 1945 kun få uger før krigens ophør.

”Urmageren” er et fascinerende portræt af en mand og et attentat, som ellers er gledet i skyggen af oberst Stauffenbergs senere komplot, der er blevet filmatiseret adskillige gange. Og den er en lige så fascinerende skildring af det tabte Tyskland fra før, at nazisterne for alvor tog over.

Urmageren – 114 minutter – Tyskland – Instruktør: Oliver Hirschbiegel – Medvirkende: Christian Friedel, Katharina Schüttler, Burghart Klausner, Johann von Bülow m.fl.