Biograferne er markedets dyreste slikpushere
Normalt er det almindelig snusfornuft, hvis man som forbruger går efter at købe sine varer det billigste sted. Men den regel gælder ikke, hvis man vil i biografen. Her er man nemlig nødt til at betale biografernes ofte totalt ublu priser, hvis ikke man vil overtræde deres regler.
De fleste biografer har således regler om, at man kun må medbringe slik, popcorn og sodavand, som er købt i biografens egen café eller kiosk.
For dyre penge vel at mærke. For eksempel koster det 38 gange så meget at købe sine popcorn i biografen, som det koster at poppe dem selv og tage dem med. Og mens man let kan få seks dåser cola med i alt 2 liter cola i dagligvarebutikkerne for 36 kroner (9 kroner for en halv liter), så koster det mindste bæger cola med en halv liter i knap 30 kroner i biografen. Endelig kan man ligeledes i dagligvarebutikkerne blande sit eget slik for cirka 10 kroner pr. 100 gram, mens prisen i biograferne er 16 kroner.
Med så eklatante prisforskelle er det, at man som forbruger spørger sig selv: Hvor dumme tror I egentlig, at vi er?
Ikke så dumme heldigvis. I en undersøgelse fra YouGov, som Søndagsavisen offentliggjorde i forrige uge, indrømmer 47 procent af danskerne således, at de smugler popcorn, slik og sodavand med ind i biografen, som de har købt et andet sted.
Dermed udsætter de sig også for repressalier, idet biograferne forbeholder sig ret til at bortvise gæster, der overtræder deres regler.
Nordisk film skriver endda på deres hjemmeside, at pengene fra slik og sodavand er med til at få forretningen til at køre rundt, og at det er årsag til forbuddet.
”…..det er afgørende for biografernes drift, at vi kan bibeholde vores indtægter fra kiosksalget og dermed vores eksistensgrundlag”.
Med andre ord. Efter at en familie med to børn først har betalt 3-400 kroner for at komme i biografen, skal de betale flere hundrede kroner for det, de vil spise og drikke under filmen. En udgift, der let kan overstige billetprisen.
Biograferne er i deres gode ret til at lave deres egne regler, vil nogen indvende. Det er selvfølgelig rigtigt, men er det også rimeligt eller klogt? Man kan forstå, at en restaurant, der lever af at sælge mad og drikkevarer, ikke tolererer, at folk tager deres egne varer med. Men biografer er ikke kiosker eller restauranter. De er sat i verden for, at vi kan sidde og se film sammen på et stort lærred.
Men biograferne er åbenbart ikke dygtige forretningsfolk nok til at tjene deres penge på det, de egentlig er sat i verden for. I stedet overlever de på at være markedets absolut dyreste slikpushere. Eller sagt på en anden måde: Hvad de ikke er i stand til at tjene ind på gyngerne, henter de på karrusellerne.
Nogen vil måske kalde det godt købmandsskab, men det er ikke rigtigt. Godt købmandsskab er, hvis man præstere et overskud på frie konkurrencevilkår, og det gør biograferne ikke i dette her tilfælde.
På den baggrund undrer man sig ikke over, at der er krise i biografbranchen.
