Filmanmeldelse: A Simple Favour – Underholdende og kulørt neo-noir

Da instruktøren Paul Feigs lavede ”Bridesmaids” (2011) var man ikke i tvivl om, hvad det var, man sad og så på: En intelligent og meget morsom komedie.

Nu syv år senere, når man sidder og kigger på Feigs nyeste film ”A Simple Favour” er man knap så sikker. Er det en komedie eller en thriller? Et stykke neo-noir eller kulørt popkunst? Filmen snor sig drilagtigt gennem de forskellige genrer, som et stykke improviseret jazz, og selv om man er glimrende underholdt, er man ikke blevet meget klogere, når man forlader biografen.

Man hopper lige ind i handlingen. Super single moderen Stephanie Smothers (Anne Kendrick) er i gang med sin daglige video-blog for sine få tusinde følgere: Egentlig skal det handle om en ny, smart småkageopskrift, men Stephanie har også brug for at lette sit hjerte: Hendes bedste veninde Emily (Blake Lively) er nemlig forsvundet efter at have bedt Stephanie om at hente hendes søn i skolen.

I tilbageblik får vi historien om den effektive, men selvudslettende Stephanie, der på første skoledag møder moderen til sin søns nye legekammerat. Den på alle måder lager-than-life Emily, der straks forkaster den ellers oplagte legeaftale, fordi hun har mere brug for at komme hjem og kaste en martini ned i halsen. Alligevel ender de to mødre og to drenge i Emilys luksuriøse hus, med et provokerende ekspressivt nøgenmaleri af hende på væggen. Stephanie er imponeret – og lidt intimideret – over denne femme fatale, der kører Porche og har et højt betalt job på Manhattan, og et umage venindeforhold opstår, indtil Emily forsvinder.

Stephanie sætter sig for at finde ud af, hvad der er sket. Det viser sig, at der er mange hemmeligheder i Emilys liv, men hey, det er der også i Stephanies skal det vise sig. Og sådan drejes vi konstant rundt og ved aldrig helt, hvem der er mest røget eller speget.

Blake Lively er som skapt til bad girl rollen. Hun bevæger sig ind i filmen i elegant slow motion, da hun foran skolen træder ud af sin bil iført nålestribet habit og stiletter for at hente sin søn. Emily er handlekraftig, rå og erotisk – på samme tid frastødende og uimodståelig. Hun fortæller skødesløst om sine seksuelle eskapader, og da hendes mand Sean kommer hjem, kaster hun sig over ham foran øjnene af Stephanie som en grådig løvinde. Hun er i det hele taget ikke én, man skal køre om hjørner med, og da hun truer med at stikke Stephanie en lussing, hvis hun ikke holder op med at undskylde for alting, tror man på hende uden tøven.

Umiddelbart burde Lively være svær at matche, men Anna Kendrick gør det uden at tøve – eller rettere med masser af naiv tøven i starten, men også med uanede ressourcer i sin søgen efter sandheden. Hun starter med at stå i sin pink sweater og se underlig fejlplaceret ud i Emilys monokrome luksushjem, men i filmens anden akt bevæger hun sig hjemmevant rundt i husets store walk in closet. Hendes liv viser sig også at gemme på mørke sider, og i takt med, at de afsløres, vokser vores fascination.

Og mens handlingen bølger frem og tilbage, og antallet af følgere på Stephanies videoblog vokser eksplosivt, agerer en gruppe af de andre forældre græsk kor i baggrunden. Det er ”Desperate Hosewifes” blandet med en sukret citronskive til en perlende martini – shaken not stirred.

Hvis man alligevel skal sætte en label på ”A Simple Favour” må det være, at Paul Feig har lavet en film om kvinder, der opdager, at de har ressourcer til at blive meget mere, end de er og slippe uventede kræfter løs. De kan blive spioner, jage spøgelser, fange skurke og smadre de mest tætte venskaber og stadig smøre mad til deres barn til skolen næste dag.

Alt sammen ikke nogen dårlig præstation, selv om man spekulerer på, hvad en Francois Ozon eller Pedro Almodovar kunne have fået ud af det samme materiale.

A Simple Favour – 117 minutter – USA – Instruktør: Paul Feig – Medvirkende: Anna Kendrick, Blake Lively, Henry Golding m.fl.