De bedste film i 2018

Så gik der endnu 365 dage. Filmåret 2018 er slut og sikke en afslutning set fra dansk perspektiv.

De sidste fire måneder af 2018 blev et sandt festfyrværkeri af danske film i biograferne. Ikke mindre end 16 danske film har haft premiere for et dansk biografpublikum, og også kvalitetsmæssigt har niveauet været højt.

På den baggrund kan det ikke undre, at årets tre mest sete film i biografen alle er danske: Christoffer Boes filmatisering af Jussi Adler Olsens fjerde krimi ”Journal 64”, Ole Bornedals portrætfilm af sanger-ikonet John Mogensen ”Så længe jeg lever” og Bille August storladne filmatisering af Henrik Pontoppidans udødelige klassiker ”Lykke-Per” har tilsammen solgt mere end 1,6 millioner billetter.

For to uger siden meddelte organisationen Danske Biografer, at der i 2018 i alt er solgt 3,3 millioner billetter til danske film, som dermed nåede op på en markedsandel på 28 procent. Dansk film er dermed tilbage i den position, hvor de gerne skulle være, og det er dejligt.

2018 blev også året, hvor TV-serierne triumferede på ny. Inden for stort set alle genrer laves der i dag miniserier og længere serier, som uden problemer kan konkurrere med biograffilmene.

Året sluttede for eksempel med, at DR3 viste den på alle måder storslåede tyske serie ”Babylon Berlin bygget over Volker Kutchers kriminalromaner om Berlin i slutningen af de brølende 20’ere.

Det er den dyreste ikke-engelsksprogede TV-serie nogensinde, og det mærkes. ”Babylon Berlin” er således et ægte storværk, der fuldt ud bekræfter, at det er blandt TV-serier, at man i øjeblikket kan få de største filmoplevelser. Samtidig er den tysk håndværk, når det er allerbedst med en overdådig opsætning, ypperlige skuespilpræstationer og et perfekt ramt tidsbillede af perioden lige inden nazisternes overtagelse.

Mindre kan imidlertid også godt gøre det. I Danmark lykkedes det således for debutanten Anna Amma Haudal med serien ”Doggystyle” at gøre det, som ingen har kunnet herhjemme i årevis: At levere nyskabende og vedkommende ungdoms-TV. Mere af den slags tak.

Samtidig blev grænserne mellem film og TV brudt yderligere ned. Det var således imponerende, hvordan Bille August kunne klippe det, der var en 400 minutter lang TV-serie om Lykke-Per, ned til også at være en spillefilm i biograferne.
Og streaming-giganten Netflix stod for årets måske bedste filmoplevelse, da de producerede instruktøren Alfonso Cuarons mexicanske mesterværk ”Roma”, der fuldt fortjent vandt guldløven i Berlin.

Det betød at ”Roma” kun fik meget begrænset biografpremiere. Men frem for at rose Netflix for at have finansieret et filmisk mesterværk, blev selskabet anklaget for at holde deres eget produkt væk fra de store biograflærreder og mange mente, at Netflix er en parasit på biografbranchen.

Kritikken klinger imidlertid hult. Det er velkendt, at film som ”Roma” uanset deres filmiske kvaliteter normalt kun får premiere i udvalgte biografer i få byer. På Netflixes digitale platforme vil den imidlertid ikke blot få et meget længere liv, men også kunne nå ud til mange flere, end den nogensinde ville i biograferne. Så mere af den slags også i 2019 tak.

Med disse ord vil jeg sige godt nytår til alle CineMadsen-bloggens læsere. Tak fordi I hænger på eller kommer til. Jeg glæder mig til også i 2019 at holde jer informeret om de nyeste film og begivenheder i filmbranchen.

Traditionen tro vil jeg slutte med at omtale en håndfuld film, der alle fik topkarakter på bloggen i år. Fem værker der alle beviser, hvor magisk, bevægende og livsbekræftende det kan være at sidde i biografsædet, og hvor fantastisk et medie, film er. Og fem værker, som alle, der elsker film ikke bør snyde sig selv for.

THREE BILLBOARDS OUTSIDE EBBING, MISSOURRI
Filmåret 2018 var kun få dage gammelt, da Martin McDonaghs ”Three Billboards outside Ebbing, Missouri” ramte de danske biografer. Den var ikke blot årets første mesterværk, men en meget morsom og dybt gribende film og samtidig totalt uforudsigelig. Læg dertil en pragtpræstation fra Frances McDormand, og resultatet er en af den slags filmoplevelser, som man kun har ganske få af hvert år. Man blev aldeles forført af dette drama om sorg, hævntørst, vrede, fordomme, gryende forståelse for hinanden og måske tilgivelse. Og det endda så eftertrykkeligt, at man slet ikke havde lyst til, at den slutter efter næsten to timer.
Læs anmeldelsen her: http://cinemadsen.dk/?p=1781

THE SHAPE OF WATER
Det sker en sjælden gang imellem, at man ser en film, der fortryller én og griber én om hjertet fra første sekund. En film som er så poetisk og visuelt smukt fortalt, at det er som at læse det skønneste digt – og som efterlader én med varme i hele kroppen og bevidstheden om lige at have overværet et mesterværk. Sådan en film var Guillermo del Toros fantastiske ”The Shape of Water”. En genial instruktørs overflødighedshorn af et stykke filmkunst, fyldt af empati og sensualitet og i en helt anden toneart end hans nådesløse gyser ”Pans Labyrint” (2006). ”The Shape of Water” bragte eventyret tilbage til biograflærredet på en måde, som ingen fjernsynsskærm eller Ipad ville kunne gøre det.
Læs anmeldelsen her: http://cinemadsen.dk/?p=1874

SHOPLIFTERS
Det er ikke tit, når en film slutter, at der er totalt stille i biografen. Eller at den stadig er det første, man tænker på, når man åbner øjnene næste dag. Men sådan en film er den japanske auteur-instruktør Hirozaku Kore-eda’s mageløse værk ”Shoplifters”, der fuldt fortjent vandt guldpalmerne i Cannes i år. Shoplifters handler om familie eller rettere, hvad det er, som skaber en familie. Her er ikke bare tale om en teoretisk rundbordsdiskussion, men om et eksistentielt drama, der lægger sit plot så præcist og så gennemborende dybt som et kirurgisk snit. Kore-eda har skabt et moderne mesterværk, der er lige dele tragedie og filmisk poesi, og som vil få enhver til at tænke over de bånd, der binder os mennesker sammen.
Læs anmeldelsen her: http://cinemadsen.dk/?p=2112

ROMA
Nogle gange kan det være svært at udpege årets bedste film, men ikke her i 2018. ”Roma” er ikke bare den mexicanske instruktør Alfonso Cuarons mest personlige film – en tilbagevenden til hans opvækst i 1970’erne i middelklassekvarteret Roma i Mexico City. Den en samtidig et cinematografisk mesterværk, en neorealistisk nyklassiker og en enorm kærlighedserklæring til alle de tjenestepiger rundt om i verden, der har viet deres liv til de familier og børn, de arbejder hos. Sjældent har det været så let at uddele seks stjerner. Uden at miste den personlige historie et eneste sekund formår Alfonso Curon at genskabe et datidigt samfundsbillede af Mexico og landets hovedstad anno 1970/71. Man suges ind i historien og dens realisme – skudt i formidabel sorth/hvid – der strømmer ud af lærredet som en tidevandsbølge af autencitet.
Læs anmeldelsen her: http://cinemadsen.dk/?p=2172

COLD WAR
Der er mange måder at bedømme en film på. For eksempel er der ingen tvivl om, at Pawel Pawlikowskis nye film ”Cold War” er en af årets smukkeste film rent visuelt. Filmen er dedikeret til instruktørens forældre og er en to årtier lang kærlighedshistorie, der udspiller sig på tværs af landegrænser i både Polen, Berlin, Paris og Jugoslavien. ”Cold War” er en ubetinget smuk og billedskøn oplevelse fra start til slut. Filmen er skudt i sort/hvid og præsenteres ligesom ”Ida” i det gammeldags 4:3 format. Fotografen Lukasz Zahl har skabt ren, visuel filmmagi med skarpe billeder i perfekt symmetri og balance. Og samtidig er både billederne og det sort/hvide format med til at skabe et perfekt tidsbillede af koldkrigs-Polen.
Læs anmeldelsen her: http://cinemadsen.dk/?p=2187