Filmanmeldelse: Kæledyrenes hemmelige liv 2 – Sød 2’er, men handlingen roder
Siden starten i 2007 har filmselskabet Illumination Entertainment specialiseret sig i animerede film til yngre børn. Det er der ikke noget galt i. Ikke alle animerede film, behøver at være lig så avancerede som ”Inderst inde” eller fyldt med magisk realisme som Myyazakis film.
Alligevel er det som om, at der er gået noget galt med efterfølgeren til ”Kæledyrenes hemmelige liv” (2016). Man kalder det også for ”den svære 2’er”. Dels fordi man skal forny sig inden for et univers, som folk nu allerede kender, dels fordi man mindst skal leve op til 1’eren, hvis de skal gide hænge med.
Illumination-folkene klarer det første uden problemer. I ”Kæledyrenes hemmelige liv” blev vi introduceret til skødehunden Max fra New York og hans venner.
Nu sendes plottet i en nye retning, da Max og hans ven Dukes ejer Katie gifter sig og får sønnen Liam. Stik mod alle forventninger taber Max sit hjerte til den lille dreng, der bruger de to hunde som forbilleder. Uheldigvis bliver Max også overbeskyttende over for Liam. Hans bekymringer giver ham stress og ufrivillige kløbevægelser bag øret, indtil han bliver udstyret med en hundekrave.
Så langt så godt, men så er det som om, at handlingen går i opløsning, da historien deler sig i tre spor:
I det første drager Max og Duke med deres familie på bondegårdsferie. Her møder de blandt andet en sarkastisk ko, en galsindet kalkun med en klukken, som man selv går og klukker over flere dage efter, og gårdhunden Rooster, der lærer Max at hvle i sig selv.
I det andet spor mister Max’ veninde Glitter den lille humlebidims, som Max har overladt til hende at passe på, mens han er væk. Den havner i lejligheden hos en ældre kattedame, og nu må Glitter lære at opføre sig som en ægte kat, hvis hun skal slippe forbi alle damens kæledyr.
Endelig i det sidste spor bliver kaninen Snefnug, der leger superhelt, kastet ud i den helt store redningsaktionen, da han sammen med hunden Daisy skal redde en stakkels hvid tiger fra en ond cirkusdirektør.
De tre parallelle historier er måske nok underholdende, men de virker mere som hver sin afgrænsede sketch, end som dele af den samme overordnede historie. I hele det lange midterstykker, mister ”Kæledyrenes hemmelige liv 2” fuldstændig sammenhængskraften.
Den kommer først tilbage på sporet – i bogstaveligste frostand – i den flotte, hæsblæsende finale, for sent til at redde helhedsindtrykket.
Nu kan man selvfølgelig indvende, at filmens kernemålgruppe er ligeglade med sammenhængskraft, bare det er sødt og sjovt, og det ér figurerne jo. Men også rent historiemæssigt virker det som en fejl, at den overordnede historie om den overbeskyttende Max mere virker til at appellere til kernemålgruppens forældre end dem selv. Men okay måske er det filmens forsøg på at ramme både høj og lav i øjenhøjde.
Hvis der skal komme en ”Kæledyrens hemmelige liv 3”, og det ville være underligt andet, må den dog godt have noget mere substans i sin fortælling og færre parallelle spor.
Kæledyrenes hemmelige liv 2 – 86 minutter – USA – Instruktør: Chris Renaud & Jonathan del Val – Medvirkende (danske stemmer): Anders matthesen, Mick Øgendahl, Szhirley Rokahaim, Mette Lindberg, Amin Jensen m.fl.
