Berlinalen dag 1 – Wes Andersons fantastiske ungarske hotel

Buuhhh!!!

Lige så nådesløse, som journalisterne på filmfestivalen i Berlin er i forhold til at bedømme film, lige så nådesløse er de, når deres ”kolleger” stiller et upassende eller tåbeligt spørgsmål på en af de mange pressekonferencer.

Så når en amerikansk journalist drister sig til at spørge Berlinale-juryen, om de i lyset af de nye beskyldninger mod Woody Allen for seksuelle overgreb, også bedømmer filmene ud fra instruktørernes og skuespillernes private moral og etik, ja så falder der buh-råb fra salen.

For spørgsmålet var upassende selv på en festival, der ellers er kendt for at have politisk kant. Det blev da også hurtigt afværget af juryens præsident, den amerikanske producer James Schamus:

– Jeg går ud fra, at man fra Berlinalens side allerede har gjort sig de etiske overvejelser, man fandt nødvendige, da filmene blev udtaget, lød hans korte svar. Og dermed lukkede dén diskussion.

Filmbladet Hollywood Reporter havde også skandale-hatten på. I deres specialudgave på Berlinalens første dag, hævder de således, at kontroverserne omkring Woody Allen og skuespilleren Philip Seymour Hoffmans død tidligere på ugen – øjensynligt af en overdosis – tager opmærksomheden på Berlinalen.

I så fald kan det dog ikke mærkes, når man som menig filmanmelder går rundt i mylderet blandt de over 3.000 journalister. Her er det stadig filmene, der tæller.

Til gengæld mindes Berlinalen Philip Seymour Hoffman med en specialvisning af filmen ”Capote”, som sikrede den amerikanske skuespiller en Oscar i 2006.

Fra dansk side var det mest interessante ved Berlinale-juryen, at Trine Dyrholm i år er med i den otte personer store jury. Men heller ikke hun havde tænkt sig at komme med politiske udtalelser.

Da Politikens Erik Jensen spurgte, om det er bevidst, at mange af filmene i årets hovedkonkurrence handler om børns forhold og sociale problemer, fik hn derfor dette svar:
– Jeg ønsker ikke at kommentere på eventuelle temaer i konkurrence-programmet. Til gengæld ser jeg frem til at se en masse film med en personlig vinkel. Og jeg tror, at det bliver et meget hårdt valg at udpege vinderfilmen.

Trine Dyrholm er også med i Pernille Fischer Christensens nye film ”En du elsker”, der vises i Berlinale Speciale sektionen mandag. Blandt de øvrige danske højdepunkter på Berlinalen kan nævnes:

– Søndag vises 1. del af den uforkortede version af Lars von Triers nye film ”Nymphomaniac” i hovedkonkurrence.

– Samme dag præsenteres danske Danica Curcic som en af de 10 unge, europæiske ”Shooting Star” talenter.

– Mandag deltager Hans Peter Molands ”Kraftidioten” i hovedkonkurrencedn. Filmen har danske Birgitte Hjort Sørensen i en af hovedrollerne.

– Og mandag vises ligeledes Martin Miehe-Renards ”MGP Missionen” i Berlinalens børnefilms-sektion Generation Kplus.

Trine Dyrholm sidder i øvrigt i jury med andre skuespil-koryfæer som Christopher Waltz, Greta Gerwig og kinesiske Tony Leung.

THE GRANDE BUDAPEST HOTEL

Der er altid spænding om Berlinalens åbningsfilm. Og når åbningsfilmen er af Wes Anderson, skues forventningerne ekstra i vejret.

Og de blev ikke skuffet. ”The Grand Budapest Hotel” er nemlig en eventyrlig fabel i bedste Anderson-stil. Det vil sige ren eskapisme og fuld fart på både farvepaletten og excentriciteten.

I centrum står det noble gamle Grand Budapest Hotel – en arkitektonisk jugendperle placeret på en bjergtop med kæmpemæssig, glasoverdækket foyer, flotte trapper, tyrkiske bade m.m.

I dette formfuldendte univers hersker hotellets direktør Gustave – en mand som kender, anerkender og kæler for sine gæsters ønsker og skænker damerne sin taktfulde gunst både i og uden for soveværelset.

Da en af disse rige damer – Madame D. – dør under mystiske omstændigheder og i sit testamente skænker Gustave et umådeligt kostbart renæssance-maleri bryder problemerne løs.

Gustav beskyldes for at have myrdet Madame D. Han kastes i fængsel, men takket være sine venner – og de nye han skaffer sig i fængslet – og hans trofaste allierede picoloen Zero Moustafa undslipper Gustave. Og nu går jagten ind på at finde den rigtige morder.

Hotellet er i bogstaveligste forstand den perfekte scene for Wes Anderson, der elegant manøvrerer sine personer rundt som skuespillere i et teater. Og dette suppleres med den Anderson’ske panoreringsteknik gennem gulve og vægge, der får én til at føle sig som om, at man bevæger sin rundt i en kæmpe dukkehus.

Personerne balancerer på kanten til det karikerede ja næsten animerede, men uden at man taber sympatien af den grund.

Ralph Fiennes er et fund i den altdominerende hovedrolle som Gustave. En lysere og mere tragikomisk Fiennes, end vi er vant til at se. Og rørende i sin stræben efter at fastholde illusionen om en verden, der for længst er forbi.

Rundt om sig har han en veritabel stjernebesætning med navne som Tilda Swinton, Edward Norton, Léa Seydoux, Jude Law, Bill Murray, Owen Wilson, Willem Dafoe, Adrien Brody, Jeff Goldbloom, Saoirse Ronan, Tom Wilkinson m.fl.

Med så stærk og stilistisk gennemført en åbningsfilm er det eneste spørgsmål faktisk, om vi allerede nu har set vinderfilmen?