SERIE: Casa De Papel – Verdens mest fantastiske kup-serie

Lykkelige dig der endnu har til gode at se ”Casa De Papel” (Papirhuset) for første gang.

Nogle gange med års mellemrum kommer der en serie, der fuldstændig slår benene væk under én med sin originalitet og sin evne til at få dig til at leve med i sine personer. Glædes med dem, græde med dem, grine med dem og frygte for deres liv.

”Casa De Papel” startede oprindeligt som en spansk TV-serie, der floppede i sit hjemland. Siden blev de første to sæsoner kult og opnåede verdensomspændende popularitet, hvorefter Netflix overtog streaming-rettighederne.

Historien er enkel: En hyperintelligent fyr ved navn Professoren planlægger kuppet over alle kup mod Nationalbanken i Madrid. Han samler og træner en grupper på otte røvere – seks mænd og to kvinder – hvis navne er skjult bag dæknavne på forskellige byer: Berlin, Moskva, Denver, Oslo, Helsinki, Rio, Tokyo og Nairobi. Og så går de i gang. Iført karakteristiske røde dragter og Salvadore Dali masker indtager de banken, tager 67 personer som gidsler og bereder sig på at bliver der i 11 dage og skjult trykker flere milliarder euro i bankens kælder. Mens professoren dirigerer sine folk fra sit skjulested, har en stor styrke politifolk omringet bygningen og står mere og mere klar på at rykke ind og uskadeliggøre gidseltagerne med alle midler.

Lyder det som noget, du har hørt og set før? Måske. Men ”Casa De Papel” ér ikke som noget, du nogensinde har oplevet tidligere. Det er ikke bare en kup-historie, det er kup-historien over dem alle. Den som får alle de andre til at blegne væk som sølle wannabe’s. Det er Olsen Banden på speed og det vildeste mindfuck til tonerne af den italienske frihedskæmpersang Bella Ciao.

Og den er langt mere end det. Til at starte med bliver man fascineret af planens umådelige dristighed og den enorme fantasi og forudseenhed som professoren/manuskriptforfatterne har lagt for dagen. Der er i bogstaveligste forstand taget højde for alt – eller næsten alt.

For som bekendt kan man planlægge sig ud af det meste, undtagen vi menneskers følelser og uberegnelighed. Det gælder både gidslerne og røverne inde i banken og politifolkene udenfor.

Det er her, at Casa De Papel for alvor suger dig ind. Her hvor serien bliver mere sæbeopera end actionserie, og du bliver dybt grebet af de menneskelige dramaer, der udspiller sig.

Og det er her, at titlens dobbelttydighed for alvor bliver tydelig. På det fysiske plan handler ”Casa De Papel” om et sted, hvor man kan trykke penge af papir. Men under det er også et metaforisk lag. Menneskeligt og følelsesmæssigt befinder vi os også i et papirhus eller korthus, der det ene øjeblik står stærkt for det næste at falde skrøbeligt sammen.

Næppe nogen anden kupfilm eller –serie har dykket så dybt i sine personer, deres baggrund, følelser, handlinger, konflikter, indbyrdes relationer og problemer. Der bliver snakket dybt og bredt om alt fra sex til fodbold, og figurerne bliver i den grad levende og kryber ind uden huden på én, sympatiske såvel som usympatiske. Alt sammen godt hjulpet på vej af seriens mesterlige brug af flashbacks og krydsklip og figuren Tokyos fortællerstemme.

Samtidig skinner det igennem fra start, at ”Casa De Papel” i sit hjerte er en spansk serie med dertil hørende store følelser og dramaer. Derfor bør man absolut se serien med originale stemmer og springe de engelske over.

Men lad mig advare dig. Dette er ikke en serie, man lægger fra sig igen. Tværtimod får man i den grad lyst til at bingewatche så mange afsnit, man overhovedet orker på en aften. De første fem afsnit af ”Casa De Papels” femte og afsluttende sæson er netop blevet udsendt på Netflix. De sidste fem kommer til december. Det er efterhånden meget svært at vente.

Casa De Papel – 41 afsnit af 40-60 minutter – Spanien – Instruktør: Skiftende – Medvirkende: Ursula Corberó, Alvaro Morte, Itziar Ituno, Pedro Alonso, Paco Tous, Alba Flores, Miguel Herrán, Jaime Lorente, Esther Acebo, Darko Peric, Enrique Arse m.fl.