SERIE: Kastaniemanden – Den bedste danske krimiserie i lang tid er både brutal og krybende uhyggelig
Der var engang hvor DR havde monopol på at lave gode, danske krimiserier. Dengang hvor serier som ”Rejseholdet” (2000-2004) og ”Forbrydelsen” (2007-2012) lagde nationen øde.
Men nu har DR fået alvorlig konkurrence fra streamingtjenesten Netflix. Først kom den apokalyptiske serie ”Rain” (2018-20), dernæst den overnaturlige thriller ”Equinox” (2020). Nu kommer Netflix så med sin tredje danske serie ”Kastaniemanden”, der er en af de bedste, dansktalende krimiserier, der er produceret i meget lang tid.
Serien bygger på forfatteren Søren Sveistrups anmelderroste kriminalroman fra 2018. Samme Sveistrup, der blandt andet stod bag ”Forbrydelsen”, og som også har været med til at skrive manuskriptet til den nye Netflix-serie.
Lige som bogen starter serien både brutalt og krybende uhyggeligt. I 1987 kaldes en politimand ud til en går på Møn. Her opdager han, at størstedelen af familien er myrdet på bestial vis med en økse samt en hylde med kastaniemænd i kælderen. For selvfølgelig er der en kælder, og selvfølgelig går han ned i den.
Klip til nutiden, hvor den unge politikvinde og enlige mor Naia Thulin er på vej til at skifte til en anden afdeling med mere stillesiddende kontorarbejde, så hun får mere tid til sin datter Le.
Forinden bliver hun dog sendt ud til en sidste sag: En kvinde er fundet myrdet på grusom vis, bundet fast på en legeplads med den ene hånd skåret af og en lille kastaniemand liggende ved siden af. Og hun bliver ikke den sidste.
Hun får tildelt Mark Hess som makker. En politimand sendt på orlov fra sit arbejde i Haag med internationale politiopgaver og med dystre hændelser i bagagen.
Snart begynder sporene at pege i retning af den danske minister Rosa Hartung og hendes mand, hvis datter Kristine forsvandt på mystisk vis året før og formodes dræbt. Nu finder man hendes fingeraftryk på de kastaniemænd, der dukker op, og som skaber tvivl om, hvorvidt hun er død.
Snart må Naia og Mark sande, at de er oppe imod en særdeles udspekuleret modstander med sin helt egen dagsorden.
”Kastaniemanden” er Nordic Noir, når det er allerbedst. Serien er forløst på overlegen og fuldstændig sømløs vis med et stramt og velkomponeret manuskript, nogle dialoger, der er så mundrette, at intet skurrer, og en række bundsolide skuespilpræstationer.
I centrum skaber Danica Curcic konstant nærvær som den dygtige, men også pressede Naia, der hele tiden er spændt ud mellem job og privatliv. Og hun får optimalt mod- og medspil af Mikkel Bo Følsgaard, som overbeviser fuldstændig som hendes skarptænkende makker.
På samme måde er Esben Dalgaard Andersen og Iben Dorner særdeles overbevisende som det hårdt prøvede Hartung-ægtepar, der svinger mellem håb og dyb fortvivlelse.
Mikkel Boe Følsgaard var også med i ”Rain”, mens Danica Curcic spillede en af hovedrollerne i ”Equinox”, så begge er godt på vej til en Netflix-karriere.
En krimiserie står og falder med tre ting: Om plottet er spændende nok. Om dialogen er intelligent nok og om vi bliver grebet af personerne. ”Kastaniemanden” scorer topkarakterer på alle tre parametre. Det er dansk krimi af international klasse og frysende efterårsuhygge. Det bliver aldrig det samme at samle kastanier igen.
Kastaniemanden – 6 afsnit af 55 minutter – Netflix/Danmark – Instruktører: Mikkel Serup og Dorte Warnøe Høgh – Medvirkende: Danica Curcic, Mikkel Boe Følsgaard, Iben Dorner, Esben Dalgaard Andersen, David Dencik, Lars Ranthe, Anders Hove m.fl.
