Som sædvanlig har CPH:DOX festivalen budt på mange hjertegribende skæbner. Sådan må det nødvendigvis være på en festival, hvis film er nedslag i den virkelighed, der omgiver os.
Blandt de mest gribende er den ukrainske instruktør Olha Zhurbas portræt af den forældreløse dreng Roma.
Under Maidan-oprøret i 2014, står den dengang 13-årige Roma i midten af demonstrationen og dirigerer demonstranterne mod de kampklædte politibetjente.
Selv om han er for ung til at kaste sine brosten helt hen til politiet, bliver han alligevel et kendt ansigt og en slags mascot og symbol på oprøret.
Men bag det unge, oprørske drengeansigt gemte sig et skræmt og forældreløst menneske, der var vokset op på et børnehjem, som han bagefter vender tilbage til – og fem år efter bliver smidt ud fra, da han fylder 18 år. Forladt af et system, der ikke længere bekymrer sig om ham.
Det er her, at Zhurbas film, der har verdenspremiere på CPH:DOX, for alvor tager fat i sin ny-voksne protagonist. Roma lever nu med sin ældre, småkriminelle bror, som også prøver på at overleve på kanten af et samfund, som han betragter fra sidelinien uden at være en del af. En kamp hvor de bruger hver deres strategi: Roma flygter ind i stofmisbrug, mens broderen ifører sig kappe af grotesk og desperat maskulinitet.
Som en sporhund følger Zhurba den unge hovedperson med sit håndholdte kamera, mens han effektivt blander fortid og nutid.
I en rørende scene i starten tigger Romas mor instruktøren om at hjælpe hende, fordi Romas to søstre, der også bor på børnehjem, er ved at blive bortadopteret, så hun ikke længere kan besøge dem.
Fem år senere leder Roma og hans bror efter moderens gravsten. Og endnu senere møder han søstrenes adoptivmor. De bor nu i USA, og det er tydeligt, at Roma er misundelig over deres nye liv.
Zhurba er heller ikke bleg for at tage det ultimative skridt, afbryde billedsiden totalt og lade lærredet gå helt i sort, mens man hører ham snakke over telefonen med Roma.
I en film, der kun observerer verden udefra, er dette både et kunstgreb, der bryder grænsen mellem instruktøren og hans ”skuespiller”, men også det eneste sted i ”Outside”, hvor tilskuerne får et egentligt indblik i Romas tanker.
Med en styrke, som man ofte undrer sig over, han kan mønstre, prøver Roma at overleve det liv, han har fået tvunget ned over sig. Et spøgelse blandt andre spøgelser på kanten af det samfund, der fra starten har brændemærket ham som andenrangsborger.
På den ene side fortæller ”Outside” historien om et menneske, hvis identitet er blevet stjålet fra ham. Et omstrejfende dyr, der konstant er på farten uden rettigheder eller ly.
På den anden side er der noget livsbekræftende over hans stædige kamp, som ikke kan undgå at trække paralleller til Ukraines stædige kamp mod den russiske overmagt.
På den måde trækker ”Outside” også en tråd helt op til de seneste ugers krig. Og mens man går ud af biografen kan man ikke lade være med at tænke på, om den 13-årige dreng fra Maidan-oprøret har fundet et nyt ståsted i de ukrainske skyttegrave.
Outside – 79 minutter – Ukraine, Danmark og Holland – Instruktør: Olha Zhurba – Medvirkende: Roma m.fl.
