FILM: The Unbearable Weight of Massive Talent – Nicolas Cage giver den gas som Nicolas Cage, og det er ret genialt
FJeg indrømmer det gerne: Jeg har en uhelbredelig svaghed for Nicolas Cage.
Det har jeg haft siden mine teenageår, hvor Cages karriere for alvor tog fart med film som ”Peggy Sue blev gift” (1986), ”Lunefulde måne” (1987) og ”Vilde hjerter” (1990).
Mange andre har det lige sådan, og efter at have set ”The Unbearable Weight of Massive Talent”, står det klart, at Nicolas Cage også selv har en uhelbredelig svaghed for Nicolas Cage.
Samtidig står det lige så klart, at filmens instruktør Tom Gormican er fuldstændig klar over dette. Og at når det gælder Nicolas Cage, så er det umuligt at skille stjerneskuespilleren og den Nicolas Cage, der krænger fuldstændig over på lærredet. Ham der giver fanden i vold over for enhver form for subtilitet og god smag og gør det så skamløst og passioneret, at vi ærefrygtigt overgiver os til latteren og nydelsen.
Hvis man slår Nicolas Cage op på filmdatabasen IMDB, står han noteret for 110 roller. Så mange film kan ingen deltage i, uden at der er mange såkaldt lønseddelsfilm imellem. Film uden andre kvaliteter for skuespilleren, end at de resulterer i et klækkeligt beløb på bankbogen.
Her er Nicolas Cage ubetinget konge. Og når man kigger på alle de gange, hvor han de sidste tre-fire årtier har spillet film som ”Ghost Rider” (2007), ”Bangkok Dangerous” (2008) og ”Mandy” (2018), kunne man sagtens tro, at han af bare pengetrang og desperation tager imod enhver rolle, som han får tilbudt.
Men det vidner også om, at Nicolas Cage har en ekshibitionistisk afhængighed i forhold til at medvirke i film, hvor han kan slippe alle tøjler.
Det er her, at ”The Unbearable Weight of Massive Talent” bliver til genial og vildt morsom filmkunst, fordi den lader Nicolas Cage følge sin trang til det outrerede helt ud i en film om ham selv. Et metaværk, der vil noget.
Filmens Nicoals Cage, der selvfølgelig er en fiktiv udgave af ham selv, er en midaldrende skuespiller, som ikke længere får tilbudt de bedste roller, som skylder flere hundrede tusinde dollars væk, og som har en datter og en ekskone, der er frustrerede over hans druk og hans mentale fravær.
Ind fra højre som et andet deux ex machina kommer et tilbud fra Cages største fan, den spanske rigmand Javi. Han tilbyder Cage en million dollars for at komme til Spanien og underholde ham.
Cage slår til, men opdager snart, at Javi er en skruppelløs kartelboss, som er mistænkt for at stå bag kidnapningen af den katalonske præsidents datter. Derfor overtaler CIA Cage til at udspionere Javi for dem. Og da hans ekskone og datter dukker op for at redde ham ud af suppedasen bliver Nicolas Cage efterhånden til den Nicolas Cage, han synes skæbnebestemt til at være.
Det er voldsomt underholdende, at se Cage give den gas i en film, som dybest set er en pastiche over hans trang til at gøre netop det. Og samtidig er ”The Unbearable Weight of Massive Talent proppet med klip, citater og bevægelser fra Nicolas Cages tidligere film.
Resultatet er årets indtil nu mest sjove filmoplevelse.
The Unbearable Weight of Massive Talent – 107 minutter – USA – Instruktør: Tom Gormican – Medvirkende: Nicolas Cage, Pedro Pascal, Tiffany Haddish, Lily Mo Sheen m.fl.
