FILM: Verdens værste menneske – Mesterlig afslutning på Joachim Triers Oslo-triologi
FNogle gange kommer der en film, der på sin helt egen vis formår at indkapsle og give et signalement af en hel generation og tid.
En sådan film er den norsk-danske instruktør Joachim Triers nyes film ”Verdens værste menneske”, der på mesterlig vis afslutter hans Oslo-triologi. Den startede med komedie-dramaet Reprise (2006), blev fulgt op af ”Oslo, 31. august” (2011) og slutter nu på toppen med et værk, der også bliver en signatur for Joachim Triers eminente evner som instruktør.
Hovedpersonen, den cirka 30-årige Julie, er trods titlen ikke verdens værste menneske. Hun sejler blot, som så mange andre i hendes generation, rundt mellem livets og det moderne, digitale masseinformationssamfunds alt for mange valg ude af stand til at sætte en retning.
Og selv om det gør, at hun efterlader vrag i sit kølvand, så er hun på nogen måder værst mod sig selv.
På den måde er overskriften vildledende, for i Joachim Triers film er der hverken gode eller dårlige mennesker. Der er kun mennesker. Mennesker som gerne vil forblive unge og som ikke ønsker at blive suget ind i voksenlivets mange kompromisser og praktiske gøremål.
Julie har det ikke for fremmede. Hun er vokset op med en fraværende far, og det fortsætter, nu hun er voksne. Til hendes fødselsdag dukker faderen ikke op med en undskyldning om, at han har ondt i ryggen. Senere finder hun ud af, at han i stedet var inde og se hendes halvsøster spille fodbold.
På samme måde mangler Julie mål og beslutningskraft. Hun læser til læge, men skifter til psykologi, som hun mener er meget mere hende. Og senere møder hun nogle spiseforstyrrede flinkskolepiger og synes nu i stedet, at hun er et visuelt menneske, der skal være fotograf.
Hendes kærlighedsliv er lige så slingrende. Hun finder sammen med den 44-årige nørd og tegnserieskaber Aksel, der er 15 år ældre end hende selv, til trods for, at han synes, at aldersforskellen er katastrofal. Senere partycrasher hun i ren kedsomhed et bryllup og møder baristaen Eivind. Og selv om de begge er i forhold, tilbringer de natten sammen og udveksler forskellige intimiteter.
Joachim Trier er en stor kender af menneskesindet og en filmisk mester i at udforske det. Undervejs i hans tour-de-force omkring det moderne menneskes vægelsind kommer han omkring en perlerække af aktuelle emner såsom MeToo, censurering af kunst, klimapolitik, bæredygtighed, politisk korrekthed, yoga og kernefamiliens opløsning. Og så selvfølgelig det helt store emne om børn/ikke børn i forhold til at realisere sig selv, som Julie får helt ind på livet.
”Verdens værste menneske” bæres i den grad igennem af Renate Reinsve, der yder en på alle måder karismatisk præstation. Så karismatisk, at man i samfulde filmens to timer uden stop er helt opslugt af Julies liv og hvad der mon kommer til at ske.
Hun vandt fuld fortjent prisen i Cannes for bedste skuespillerinde. Og Joachim Triers burde selv have vundet de gyldne palmer, for ”Verdens værste menneske” er ikke blot sommerens bedste film. Den er et mesterværk.
Verdens værste menneske – 128 minutter – Norge – Instruktør: Joachim Trier – Medvirkende: Renate Reinsve, Anders Danielsen Lie, Herbert Nordrum, Hans Olav Brenner m.fl.
