FILM: The Black Phone – Mest skræmmende gyser længe
FPræmissen er forbilledlig simpel – og klassisk inden for gysergenre.
En lille forstad til Denver hærges af en række kidnapninger. Der er en frygtindgydende seriebørnemorder på spil.
En dag kommer turen til teenagedrengen Finney. Han passes op af en sort varevogn, og da han hjælper chaufføren – en amatørtryllekunstner – bliver han bedøvet og kidnappet.
Finney vågner op i en lydtæt kælder, med den gale børnemorder som cellevagt. Tiden er knap, og håb er der ikke meget af. Ikke før en sort telefon på væggen, der ellers ikke er tilsluttet, begynder at ringe.
Kan Finney finde en vej ud af kælderen? Og modet til at kæmpe for sig selv? Eller kan hans synske tvillingesøster Gwen nå at finde ham?
Selv om instruktøren Scott Derrickson bevæger sig i kendt land, er ”The Black Phone” alligevel en usædvanlig gyser.
Filmen bygger på en novelle af gyserkongen Stephen Kings søn Joe Hill, der klart slægter sin far på. Historien indeholder alle de klassiske King-træk man finder i bøger som for eksempel ”Misery” (1987) og ”Geralds Game” (1992), der også handler om folk, der skal undslippe fangeskab. Og med det sædvanlige stænk overnaturlighed – et andet King-varemærke.
Derrickson bidrager imidlertid også selv til at øge den skræmmende stemning betragteligt. Som en dreven instruktør beviser han, at less is more, når spændingen skal bygges op, og forfalder ikke på noget tidspunkt til unødige jumpscares.
Modsat andre gyserinstruktører, der oversvømmer deres film med konstante chok og høje lyde nøjes Derrickson med en god håndfuld skræmmende øjeblikke, der til gengæld får hårene til at rejse sig på hovedet og resten af kroppen.
Der bliver heller ikke brugt unødig energi på det store dybdepsykologiske portræt af seriemorderen. Derrickson strør økonomisk nogle små spor ud om baggrunden for hans galskab og ritualiserede adfærd, men aldrig noget fuldgyldigt billede, hvilket gør filmens antagonist endnu mere skræmmende.
Det, der for alvor bærer ”The Black Phone” igennem og gør den til sommerens mest skræmmende og intelligente gyser, er dog en perlerække af skuespilpræstationer.
Mason Thames har sin spillefilmsdebut som Finney og gør et fremragende job med at forvandle skolens mobbeoffer til en hardcore overlever.
På samme måde tilfører blot 13-årige Madeleine McGraw filmen en tiltrængt dosis humor midt i alt det skræmmende i rollen som Finneys synske søster.
De overskygges dog begge totalt af Ethan Hawke som seriemorderen The Grapper. Det er lidt af en genistreg at caste ellers hyggelige Hawke kendt fra Richard Linklaters vidunderlige ”Before”-triologi i rollen som morder.
Men også et træk, der giver ham lejlighed til at demonstrere hvilken fantastisk skuespiller han er. Man fik allerede for nylig en forsmag på Hawke som skurk i Marvel TV-serien ”Moonknight”, og her går han fuldstændig linen ud med en totalt skræmmende intensitet.
Så hvis du har lyst til at undslippe sommervarmen og lade koldsveden få frit løb, så er ”The Black Phone” et oplagt valg til et ægte sommergys.
The Black Phone – 103 minutter – USA – Instruktør: Scott Derrickson – Medvirkende: Ethan Hawke, Mason Thames, Madeleine McGraw m.fl.