FILM: Ingen kender dagen – Lige ved og næsten….
Med fem fortællinger i samme film, har filminstruktøren Annette K. Olesen skullet holde tungen lige i munden, da hun instruerede ”Ingen kender dagen”.
For hvordan får man så umage brikker som en utro mand, en introvert skoledreng i identitetskrise, en kvinde på flugt med sin syv-årige datter, en læge i moralsk kamp 11 kilometer oppe i luften og en gravid kvinde, som tager med sin mand til begravelsen af en af hans gymnasieveninder, til at svinge harmonisk sammen?
Svaret er: Tillid
For det første har Annette K. Olesen åbenlyst haft tillid til sit projekt om at skabe et moderne bud på et danske multiplotdrama. Genren havde sin storhedstid i 90’erne og 00’erne ført an af storværker som Robert Altmans ”Short Cuts” (1993), ”Magnolia” (1999) og ”Babel” (2006). Genren nåede også til Danmark i 00’erne med film som Lotte Svendsens ”Tid til forandring” (20049 og Charlotte Sielings ”Over gaden under vandet” (2009).
For det andet er tillid nøgleordet, der binder filmens afsnit sammen, da personerne i de fem fortællinger alle sammen udfordres på deres tillid.
Det gælder for eksempel lægen Eva, der skal assistere ved hjemsendelsen af flygtninge til Afghanistan, og som pludselig må stille spørgsmålstegn ved sin tillid til det system, der har besluttet at sende dem hjem.
Det gælder også 7-årige Laura, der sammen med sin mor gemmer sig for sin far i klitterne, mens moderen hele tiden forsikrer hende om, at de bare er på udflugt. Laura har et blåt øje og bliver tiltagende træt og sulten, men må – lige som tilskuerne – tro på, at hende mor vil hende det godt.
Gravide Maja må vælge mellem tillid og vished i den tredje fortælling, hvor hun sammen med partneren Simon er på vej til begravelse. Men jo tættere, de kommer, jo mere anspændt bliver stemningen, og det bliver mere og mere klart, at Simon ikke er velkommen til begravelsen.
I den fjerde fortælling er ægtemanden Adam allerede indviklet i et kæmpe tillidsbrud, da han lejer et sommerhus via airbnb til en hed weekend med sin elskerinde. Gnisten og kemien mellem dem udebliver imidlertid. Og hans oppustede forsøg på at imponere hende bliver ikke mindre akavede af, at udlejeren dukker op, hver gang de har sex.
Endelig er der introverte Emil, der i tillid og formentlig forelskelse har sendt et billede af sin pik til Gustav, som har delt det med hele skolen. Og som flygter ud af klasseværelset og vandrer tungsindigt langs landevejen, til hans lærer giver ham et lift. Han kaster nu sin tillid på læreren, og spørgsmålet er så, om hans tillid endnu engang bliver svigtet.
De fem historier er leveret af fem stærke, danske forfattere: Carsten Jensen, Kamilla Hega Holst, Martin Kongstad, Niels Henning Krag Jensby og Caroline, Albertine Minor. Og de er samlet af den ikke mindre stærke manuskriptforfatter Maren Louise Käehne, der også stod bag ”Dronningen” (2019) og ”En helt almindelig familie” (2020).
Læg dertil at rollelisten blandt andet tæller både Trine Dyrholm og Jacob Cedergren, så også her trækker ”Ingen kender dagen” på A-holdet.
Filmen gør sit bedste for at skabe en spændende fortælling om tillidens styrke og vildveje, men overbeviser alligevel ikke helt. Fletteformen virker nogle steder kunstig og de fem fortællinger fremstår ikke lige stærkt. På samme måde mangler der noget andet til at binde det hele sammen end blot tillids-tematikken.
Resultatet er for ujævnt og ikke helt tillidsvækkende.
Ingen kender dagen – 105 minutter – Danmark – Medarbejdere: Annette K. Olesen – Medvirkende: Trine Dyrholm, Jacob Cedergren, Emil Aron Dorph, Sofie Juul Blinkenberg m.fl.
