FILM: Call Jane – Højaktuel film om aborter i 60’erne er lidt for forsimplet

Det flyder med cigaretter, page-frisurer og polyester jumpsuits i instruktøren Phyllis Nagy’s nyeste film ”Call Jane” som en hyldest til fortællingens tidsbillede fra slutningen af 60,erne.

Selv om vi befinder os i 1968, fem år før Roe v. Wade dommen gjorde aborter lovlige i USA, kunne filmen ikke være mere højaktuel set i lyset af den amerikanske højesterets omstødelse af dommen tidligere på året.

Jane er gift med Will og en typisk husmor, hvis liv er fyldt af madlavning og rengøring. Hun er gravid med sit andet barn, men den øgede mængde hormoner i hendes krop fører til en hjertefejl, der kan koste hende livet.

På hospitalet siger lægerne, at hun kun har 50% chance for at overleve. Hospitalet vil imidlertid ikke give tilladelse til en ekstraordinær, livsreddende abort. Da sagen bliver diskuteret på et bestyrelsen udelukkende består af mænd, ignorerer de Joy – der endda er tilstede ved mødet – og tager kun hensyn til, om barnet overlever eller ej.

Senere får Joy kontakt til en læge, der udfører illegale aborter, men der er så trist og beskidt på hans klinik, at hun ulykkelig går sin vej igen. Og hun kan heller ikke få sig selv til at følge en receptionists råd om at falde ned af trappen.

Det nærmest Kafka’ske mareridt slutter først, da hun ser en flyer på et busstoppested med teksten ”Vil du gerne slippe for din graviditet? Ring til Jane.”

Dermed får hun forbindelse til et hemmeligt netværk af kvinder, der kalder sig selv Jane Gruppen, som hjælper kvinder, der har brug for det,  med at få en sikker abort. Og efter at have fået sin abort vælger hun at blive en del af gruppens arbejde. Noget af et spring for en kvinde fra det bedre borgerskab, der ellers ikke typisk begår kriminalitet.

Som sædvanlig tackler Nagy sit emne med veloplagt effektivitet. Det er tankevækkende og også beskæmmende at vende tilbage til en verden for blot lidt over 50 år siden, hvor abort var en forbrydelse i verdens største demokrati.

Filmen bygger på den virkelige Jane Gruppe, der var virksom i Chicago i 60’erne frem til Roe v. Wade og som hjalp med til en femcifret antal aborter.

Ingen af dem hedder dog Jane. Gruppen består blandt andet af Virginia (blændende spillet af Sigourney Weaver) en frontlinje-feminist som er stoppet med at demonstrere for i stedet at gøre en virkelig forskel. Figuren er løst skitseret ud fra Jane Gruppens virkelige grundlægger Heather Booth. Med i gruppen er også Gwen, en Black Power advokat, som mener, at læger tager så meget for abort-indgrebet (600 dollars), at fattige kvinder på lavindkomster ikke har råd til det. Og nonnen Søster Mike, der svarer på opkaldene og serverer spaghetti til kvinderne efter aborten.

Alle samler de sig under Jane-synonymet i fælles solidaritet med sagen og hinanden. Et sammenhold, der kunne være brugt i en Spartacus-agtig finale, hvor de alle trådte frem og kaldte sig Jane for at beskytte hinanden.

Det ligger dog Phyllis Nagy fjernt at bruge den slags intertekstuelle, manipulerende greb i sin fortælling. Så fjernt, at hun tipper for langt over i den modsatte lejr, så trusselsbilledet mod kvindernes aktiviteter aldrig bliver konkret.

En del af medlemmerne i den virkelige Jane Gruppe endte med at blive arresteret efter en razzia i en af de lejligheder, gruppen brugte. Men i ”Call Jane” sker dette aldrig. Alle tilløb og elementer til en potentiel konflikt – politiet, læger, kvindernes mænd eller andre, der kunne have skabt problemer for gruppen – er enten totalt fraværende i filmen eller skitseret så endimensionelt, at de aldrig kommer til at fylde noget for alvor.

Det virker for forsimplet i forhold til, hvordan det må have været i virkeligheden, og det er ærgerligt. Men det gør dog ikke ”Call Jane” til en mindre væsentlig film, som minder os om, at rettigheder, vi tager for givne i Danmark, hurtigt kan ændre sig. Og om det amerikanske samfunds snerpede seksualmoral og reaktionære syn på kvinder og kønsroller.

Og så skal jeg også lige huske at fremhæve en storspillende Elizabeth Banks i rollen som Joy, hvis hele livssyn og livsgrundlag forandres, mens hun transformeres fra husmor til abort-aktivist.

Call Jane – 121 minutter – USA – Instruktør: Phyllis Nagy – Medvirkende: Elizabeth Banks, Sigourney Weaver, Kate Mara, Wunmi Mosaku, Grace Edwards, Chris Messina m.fl.