FILM: Decision to Leave – Mesterlig koransk thriller er mere kærlighedshistorie end noir

FNogle gange – faktisk oftere end man skulle tro – er man så heldig, at filmåret slutter med et mesterværk. En af den slags film, der er så overlegen på alle parametre, at man betingelsesløst overgiver sig til dens magi.

En sådan film er den koreanske mesterinstruktør Park Chan-wook’s nye film ”Decision to Leave”.

Lige fra de første indstillinger til den afsluttende scene to timer og nitten minutter senere, viser Park, hvorfor ingen – som i absolut ingen – mestrer et indviklet plot bedre end ham.

Hvor selv Theseus for længst ville have givet op og været blevet forvandlet til indtørrede knogler i labyrinten på Kreta, spankulerer Park uanfægtet rundt i sit eget labyrintiske univers som en alvidende rejseguide. Kun afbrudt af enkelte pauser hvor han – måske med det allermest subtile strejf af irritation på læben – stopper op for at sikre sig, at selv de mest langsomt opfattende blandt publikum får mulighed for at indhente resten.

Ja faktisk er det helt vanvittigt, hvordan det på forunderlig vis lykkes ham at efterlade et spor at guldglimtene perler gennem sin fortælling, der ender med at føre folk ud i lyset igen. Men det gør det.

Filmens ene hovedperson er Hae-joon, den yngst udnævnte kriminalinspektør nogen sinde i storbyen Busan. Han er lykkeligt gift, men bor ikke sammen med sin kone, der bor og arbejder i den lille kystby Ipo nogle timers kørsel derfra. Og samtidig klager han over, at der sker for få mord i Busan, som han og kollegaen kan opklare.

Da man finder liget af en mand for foden af et nærliggende bjerg, er det derfor Hae-joon, der får sagen overdrage. Og meget snart introduceres man for filmens anden hovedperson – offerets enke Seo-rae. Først bliver han nysgerrig og mistænksom over hendes tilsyneladende mangel på sorg over mandens død. Siden tiltrækkes han af hende – og hun af ham. Men er Seo-rae virkelig så uskyldig, som hendes alibi ellers peger på?

Det lyder klassisk noir-agtigt og er det også. Men ”Decision to Leave” er i sit hjerte en kærlighedsfortælling – endda en meget sexet en af slagsen, selv om der ikke optræder en eneste sexscene i filmen. Hae-joon og Seo-rae rør stort set ikke hinanden ud over at gennemgå indholdet af hinandens lommer eller putte den andens sødt duftende creme på deres hænder.

At scener som disse både virker erotiske og først og fremmest dybt intime, skyldes den nærmest håndgribelige kemi mellem de to, der forekommer lige så naturligt, som den fremstår dybt troværdig.

Et eksempel er deres første samtale i afhøringslokalet, hvor de efter at have konsumeret en (alt for) dyr frokost, som Hae-joon har bestilt på politiets regning, rydder op bagefter med en indbyrdes selvfølgelighed som et mangeårigt ægtepar, der har gjort det samme tusindvis af gange. Så indforstået koordinerede er deres bevægelser, at det er, som om deres kroppe altid har kendt hinanden.

Det er elementer som disse, der gør ”Decision to Leave” til en enestående film:
Scener ladet med betydning langt ud over de talte ord. Flotte totalbilleder, visuel symmetri og en næsten fornærmende cool brug af reflekser i for eksempel vinduer og TV-skærme.

Og der er montager fyldt ladet til bristepunktet med romantik og intriger, som fylder tilskuerne med et overflødighedshorn af forventninger, og som ville være et klimatisk højdepunkt i 99% af andre film, men som her bare bruges som fortællegreb med overlegen nonchelance.

På mesterlig vis illustrerer Park, hvordan den menneskelige opfattelsesevne er født til at føre sig selv på afveje, og at følelser er en dynamisk størrelse. Er Seo-raes kjole blå eller grøn? Og elsker hun virkelig Hae-joon, eller er hun bare en yderst intelligent sociopat? Modsat beskeder og optagelser på en mobil, der fremstår krystalklart og kan genspilles igen og igen, er den menneskelige hukommelse yderst ustabil. Og et menneskes tanker og motiver kan dybest set ikke afdækkes, men ligger stedse låst inde i dette menneskes hjerte. Men uanset om den elskedes hjerte ikke er til at stole på, så er det – hvad slutningen på ”Decision to leave” understreger med al tydelighed – den eneste ting, som er værd at have.

Decision to leave – 139 minutter – Sydkorea – Instruktør: Park Chan-wook – Medvirkende: Park Hae-il, Tang Wei, Lee Jung-hyun, Go Kyung-Pyo m.fl.