DE BEDSTE FILM I 2022

Så gik der endnu et filmår. 365 dage, som startede meget stille, da biograferne holdt lukket de første 15 dage af 2022 på grund af corona-restriktioner..

Derefter kom der gang i biograferne igen, og det samlede billetsalg endte ifølge Det Danske Filminstitut på 10,2 millioner billetter. Det er cirka 18% under de omkring 12,8 millioner billetter, der i snit blev solgt om året i årene før 2020, hvor corona-epidemien lagde biografbranchen ned.

Så hvis nogen føler, at biograferne ikke helt er nået tilbage til fordums tider, så er det helt rigtigt.

Og spørgsmålet er, om det nogensinde sker? Under corona-epidemien fik streaming-tjenesterne for alvor deres store gennembrud som leverandører af både TV- og film-underholdning. Mange film nåede slet ikke ud i biograferne, men fik premiere direkte på en af det voksende antal streaming-tjenester, og tendensen er bare fortsat. Det seneste eksempel var opfølgeren til ”Knives Out” (2019) – ”Glass Onion: A Knives Out Mystery” – der havde premiere på Netflix den 23. december.

Samtidig fortsætter de danske TV-stationer og streamingtjenesterne med at udsende en uendelig flod af nye TV-serier, så det for længst er blevet uoverskueligt – og umuligt – at følge med i det hele. Film- og seriekiggeri er mere end nogensinde blevet et spørgsmål om fravalg, også for anmeldere.

Med hensyn til de danske film, var der meget at glæde sig over i 2022, hvor Danmark markerede sig på verdens førende filmfestivaler. Her hentede danske dokumentarfilm vigtige priser, mens spillefilmene havde det stærkeste år i lang tid.

”Internationalt har 2022 været et vildt år for danske film. Vi har aldrig før været så stærkt repræsenteret på de største festivaler og award-shows i det samme år. Og det er ekstra glædeligt, at det er mange forskellige film og filmskabere, der løber med opmærksomheden”, siger DFI’s internationale leder Jacob Neiiendam.

I alt blev der solgt 3,1 millioner billetter til danske film i 2022. Både før og under corona-epidemien har billetsalget til danske film ligget nogenlunde stabilt på omkring 3 millioner billetter om året, og sådan var det altså også sidste år.

Med disse ord vil jeg sige godt nytår til alle CineMadsen-bloggens læsere og velkommen til 2023. Tak fordi I hænger på. Jeg glæder mig til også i år at holde jer informeret om de nyeste film og begivenheder i filmbranchen.

Traditionen tro vil jeg slutte med at omtale en række film, der alle fik topkarakter på bloggen i 2022. Seks værker der alle beviser, hvor magisk, bevægende og livsbekræftende det kan være at sidde i biografsædet, og hvor fantastisk et medie film er. Og seks værker, som alle, der elsker film, ikke bør snyde sig selv for.

DRIVE MY CAR
Det  virker ikke som det mest indlysende valg at filmatisere Haruki Murakamis novelle ”Drive  My Car”. Der er tale om en tætpakket, perfekt strømlinet sag, hvor en sorgfyldt ægteskabshistorie er viklet ind i en beretning om et korrumperet venskab, som igen foldes ud via en fortælling om et bekendtskab mellem to meget forskellige personer. Alt sammen meget Murakami-agtigt og leveret på blot 40 sider. Men den japanske instruktør Ryusuke Hamaguchi gjorde det umulige og forvandlede novellen til et mesterligt og fascinerende filmdrama, der fuldt fortjent vandt en Oscar for Bedste Internationale Film. ”Drive My Car” er både en film om kunst og om at skabe kunst og selv et stykke filmkunst. En film som gennem de glasklare, fængende dialoger løfter sig til den smukkeste svane: Der hvor hjertet og sorgen får ord og hvor kærligheden og kunsten forløses gennem kommunikation.
Læs anmeldelsen her: http://cinemadsen.dk/?p=3715

BELFAST
En af de helt store filmoplevelser i 2022 var skuespilleren og instruktøren Kenneth Branaghs dyk ned i sin nordiske barndom i slutrningen af 60’erne. ”Belfast” er nemlig en af de film, hvor alting bare er lykkedes. Kenneth Branagh undgår således at politisere ved at afgrænse konflikten til livet bag barrikaderne i et gammelt arbejderkvarter og lade loyalisterne spille skurkerollen som simple bøller, der prædiker lov og orden, mens de afkræver beskyttelsespenge. Samtidig har han klogt valgt at holde sin film i formfuldendt sort/hvid, der sammen med indholdet skaber en æstetik, der får ”Belfast” til at minde om Alfonso Cuaróns mexicanske mesterværk ”Roma” (2018). ”Belfast” er på den måde dyb smuk nostalgi, menneskevarme og en spirrende coming of age historie fra en voldsom tid i et voldsomt hjørne af verden.
Læs anmeldelsen her: http://cinemadsen.dk/?p=3731  

VERDENS VÆRSTE MENNESKE
Nogle gange kommer der en film, der på sin helt egen vis formår at indkapsle og give et signalement af en hel generation og tid. En sådan film var den norsk-danske instruktør Joachim Triers nyes film ”Verdens værste menneske” om den cirka 30-årige Julie der trods titlen ikke verdens værste menneske. Hun sejler blot, som så mange andre i hendes generation, rundt mellem livets og det moderne, digitale masseinformationssamfunds alt for mange valg ude af stand til at sætte en retning. Og selv om det gør, at hun efterlader vrag i sit kølvand, så er hun på nogen måder værst mod sig selv. ”Verdens værste menneske” bæres i den grad igennem af Renate Reinsve, der yder en på alle måder karismatisk præstation. Så karismatisk, at man i samfulde filmens to timer uden stop er helt opslugt af Julies liv og hvad der mon kommer til at ske. Hun vandt fuld fortjent prisen i Cannes for bedste skuespillerinde. Og Joachim Triers burde selv have vundet de gyldne palmer, for ”Verdens værste menneske” var ikke blot sidste sommers bedste film. Den er et mesterværk.
Læs anmeldelsen her http://cinemadsen.dk/?p=3774

MEMORIA
Den thailandske mesterinstruktør Apichatpongs Weerasethakuls seneste film ”Memoria” er en film, der ikke blot går i den fuldstændigt modsatte retning af blockbusterens velsmurte maskineri, men som samtidig på magisk vis undviger normale genrebetegnelser. Netop derfor er det heller ikke helt nemt at gengive handlingen, men udgangspunktet er en skotsk orkidéforsker, der tager til Medellin i Colombia, hvor hun en morgen vågner til lyden af et dumpt drøn, som ingen andre hører. Gjorde dette dig meget klogere? Ikke meget sandsynligvis, men forhåbentlig nysgerrig. For ”Memoria” er en film, der skal føles og sanses mere end forstås. Som et stykke fascinerende musik, der bølger frem og tilbage og trækker dig ind. På den måde er filmen et mesterværk, hvis man forstår at stille på langt og lytte – og med en storspillende Tilda Swinton i hovedrollen.
Læs anmeldelsen her http://cinemadsen.dk/?p=3794

TRIANGLE OF SADNESS
Man kan sige meget om den svenske instruktør Ruben Östlunds film, men de gør indtryk. Så stort faktisk, at hans nyeste film ”Triangle of Sadness” kom til biograferne med en af verdens fornemmeste filmpriser – De Gyldne Palmer – i bagagen. Det gjorde hans forrige film ”The Square” (2017) i øvrigt også. Ruben Östlund broderer videre på den formel, der fungerede perfekt i ”The Square” og orkestrerer et festfyrværkeri af absurde og dybt ukomfortable situationer for mennesker, der ellers hviler trygt på deres privilegier. Hans film er lige så grænseoverskridende som den er blændende original, ja jeg har svært ved at forestille mig en anden film i 2022, der kan slå den på det punkt. For Ruben Östlund er en mester i at teste grænser og her er han på toppen af sin kunnen. Han får tilskuerne til at grine og tænke på samme tid. Så uanset hvad, så er verden ikke længere den samme, når man forlader biografen.
Læs anmeldelsen her http://cinemadsen.dk/?p=3875

DECISION TO LEAVE
Nogle gange – faktisk oftere end man skulle tro – er man så heldig, at filmåret slutter med et mesterværk. En af den slags film, der er så overlegen på alle parametre, at man betingelsesløst overgiver sig til dens magi. En sådan film er den koreanske mesterinstruktør Park Chan-wook’s nye film ”Decision to Leave”. Lige fra de første indstillinger til den afsluttende scene to timer og nitten minutter senere, viser Park, hvorfor ingen – som i absolut ingen – mestrer et indviklet plot bedre end ham. Ja faktisk er det helt vanvittigt, hvordan det på forunderlig vis lykkes ham at efterlade et spor at guldglimtene perler gennem sin fortælling, der ender med at føre folk ud i lyset igen. Men det gør det. ”Decision to Leave” har klare noir-elementer men er i sit hjerte en kærlighedsfortælling – endda en meget sexet en af slagsen. På mesterlig vis illustrerer Park, hvordan den menneskelige opfattelsesevne er født til at føre sig selv på afveje, og at følelser er en dynamisk størrelse. Og at et menneskes tanker og motiver dybest set ikke kan afdækkes, men ligger stedse låst inde i dette menneskes hjerte.
Læs anmeldelsen her http://cinemadsen.dk/?p=3970