FILM: After Everything – Sidste kapitel i After-franchisen er en middelmådig film, hvilket faktisk er en forbedring
Undertitlen på den femte film i After-serien er ”Det sidste kapitel”. Det er bare én af de gode nyheder i forbindelse med den film.
For sjældent er idoldyrkelse blevet drevet så langt ud. Den første bog i After-serien opstod ud af amerikaneren Anna Todds betagelse af One Direction sangeren Harry Styles. Han blev modellen for seriens mandlige hovedperson Hardin, og Anna skrev på få år fire bøger – heraf de første tre på sin telefon.
Siden 2019 er filmatiseringerne så sevet ud i en lind strøm. Fire film, der er så gabende kalkulerede og indholdsløse, at det får selv de tre Fifty Shades film til at virke både dybt intellektuelle og sanseligt forførende.
Aldrig har de uendelige kærlighedskvaler mellem to mennesker været mere ligegyldige trods den æstetisk flotte indpakning. Det har således været umådeligt svært at forstå, hvad den pæne pige Tessa med sine daddy-issues har set i Hardin. En semifungerende alkoholiker, der oven i købet er både jaloux, højtråbende og lejlighedsvist voldelig.
Kort sagt ikke en type, man ønsker som kæreste til nogen af sine egne børn. Så da Tessa i den forrige film ”After Ever Happy” (2022) endelig kastede håndklædet definitivt i ringen, sad jeg og jublede på hendes vegne.
Derfor blev jeg også træt – meget meget træt – da der blev lanceret endnu en After-film. Men her kommer så en anden, af de gode nyheder: For første gang er filmens manuskript nemlig ikke udsprunget af en af Todds bøger. Det er derimod skrevet af skuespillerinden og instruktøren Castille Landon, der instruerede de to foregående film.
Resultatet er om ikke et mesterværk, så i det mindste en middelmådig film, der klart hæver sig over de øvrige After-produktioner, og som man nogenlunde kan holde ud at se, uden at skulle bruge de første timer efter at have været i biografen på at rette sine krøllede tæer ud og få kvalmen til at forsvinde.
Samtidig har historien skiftet fokus, så dette femte kapitel fortælles udelukkende fra Hardins synsvinkel.
Historien starter umiddelbart, hvor den forrige film slap med det endelige brud mellem de to hovedpersoner. Hardin er hårdt ramt og løser sine frustrationer på klassisk Hardin-vis ved at drikke sig i hegnet. Og som om dette ikke var nok, er han også plaget af en skriveblokering, efter at hans første bog om hans og Tessas forhold blev en kæmpessucces.
Han har tydeligvis ikke Anna Todds evner til at spytte bøger ud som skidt fra en spædekalv. Til gengæld vælger han denne gang at se sine dæmoner i øjnene. Ikke i forhold til Tessa i første omgang, men over for en anden ekskæreste – Natalie – som han har været en endnu større idiot over for.
Han tager derfor til Lissabon for at opsøge og undskylde over for Natalie, at han har delt en sexvideo med hende. Her når filmen så også lige at prøve at være både tidsaktuel og politisk korrekt. Krænkeren påtager sig skylden og ansvaret.
Derefter forsætter den langsomme rehabilitering i den smukke, portugisiske hovedstad, mens vi gætter på, om det vil lykkes Hardin til slut at vinde Tessa tilbage en sidste gang.
Som sagt ser man ikke meget til Tessa, men det lykkes faktisk filmen at skabe tilstrækkelig interesse om Hardins proces få os til at tro, at han måske omsider har udviklet sig videre og er blevet mindre idiotisk/psykopatisk.
Nye biografgængere kan passende starte her, mens vi andre kan glæde os over, at det slutter mindre rædsomt end det begyndte. Og krydse fingre for, at det nu vitterlig er sidste gang, at vi skal trækkes med de to.
After Everything – 93 minutter – USA – Instruktør: Castille Landon – Medvirkende: Hero Fiennes Tiffin, Josephine Langford, Louise Lombard, Stephen Moyer, Mimi Keene m.fl.
