FILM: The Marvels – Marvel girl power light

Med sine 998 sæder er Imperial Bio i København stadig Skandinaviens største biografsal. Det mærkes, når man sidder der, og biografen er fuld, og man er en del af en næsten tusindhovedagtig organisme. En kollektiv sanseoplevelse, der føles som et boost midt i ens egen.

Til gengæld føles det omvendt gabende tomt, når man sidder sølle 35 personer fordelt i den store sal for at se den nye Marvel-film ”The Marvels”. Og når det endda er en 18.30-forestilling dagen efter, at filmen har haft Danmarkspremiere, ja så får man fornemmelsen af, at der er noget helt galt.

Det er der også. ”The Marvels” er den 33. film i den uendelige Marvel-franchise der også rummer de indtil videre 10 TV-serier, der også er kommet, siden franchisens fase 4 begyndte for tre år siden. Det har for længst bragt verdenshistoriens største superhelteepos forbi mæthedspunktet. Man fristes til at sige lysår forbi.

Alene det faktum, at man som minimum skal have set ”Captain Marvel” (2019) og TV-serierne ”WandaVision” (2021) og Ms. Marvel (2022) for at kunne forstå handlingen i den nye film nogenlunde, siger alt om en organisme, der lige som Multiverset formerer sig uhæmmet.

Manuskriptet kan sammenfattes til fire punkter en af de kvadratiske sedler, man bruger til at skriver indkøbslister på:

1: Kree-krigeren Dar-Benn får fat i det ene af to Quantum-armbånd, der giver hende kræfter til at åbne ormehuller i universet og dermed skabe en anormalitet, der truer det hele.

2: Det er Dar-Benn ligeglad med. Hun er nemlig fyldt af hævntørst, fordi Carol Danvers/Captain Marvel har været skyld i, at hendes Kree’ernes hjemplanet  Halo har mistet både sin ilt, sit vand og sin sol.

3: Ormehullerne har også den sideeffekt, at Captain Marvel, Monica Rambeau og Kamala Khan/Ms. Marvel – der heldigvis har det andet Quantum-armbånd –  bytter plads i universet, hver gang de bruger deres kræfter.

4: Det er nu op til de tre, der hurtigt døber sig selv The Marvels, at stoppe Dar-Benn og redde universet.

Som sagt er handlingen hurtigt overskuet. Det er straks sværere, at få øje på, hvad det hele skal til for – andet end at være et hurtigt overstået kapitel, blandt de mange andre i en saga, der først har sit foreløbige slutpunkt om tre-fire år i ”Avengers: Secret Wars” (2027). Det bliver meget svært at holde gejsten indtil da.

Måske er det derfor, at ”The Marvels” har en af franchisens korteste spilletider på bare 105 minutter. Og selv på de sølle syv kvarter lykkes det filmen at tabe orienteringen på alle mulige planer undervejs.

For eksempel giver det ingen mening overhovedet, at Captain Marvel i én scene har besvær med at nedkæmpe tre Kree-soldater, mens hun i en anden genstarter en sol med styrken fra sin egen krop.

Og så har jeg ikke engang nævnt den mærkværdige planet Aladna, hvor Carol har fået sig et bekvemmeligheds-ægteskab med Prins Yan, og hvor alle udtrykker sig via musical-sange i Multiversets største Hilton-atrium, som om vi befandt os i en Bollywood-udgave af ”Troldmanden fra Oz” (1939).

Men lad os glemme meningsløshederne og se på det positive, for der ér selvfølgelig også lyspunkter. Det største er Iman Vellani som den forblændede teenager Kamala Khan, som her omsider møder sit store fanfiction-idol Carol Danvers. Mens Brie Larson altid virker en kende stiv i mimikken, har Vellani en smittende energi, der stjæler billedet i hver eneste scene, hun er med i.

Det andet store lyspunkt er Carols rumkat, der er en såkaldt Flerk. Et væsen, der ligner en kat, men som kan åbne gabet og udløse en flod af tentakler og sluge hvad som helst. Det får indledningsvis  Kamala Khan til at freake ud (”Din kat åd en mand – hvor klamt”), men ender som en af de mest usædvanlige redningsplanker.

Nu har jeg allerede brugt alt for mange ord på noget, der burde være fejring af en film med lutter kvindelige superhelte, men som ender som Marvel girl power light.

The Marvels – 105 minutter – USA – Instruktør: Nia DaCosta – Medvirkende: Brie Larson, Teyonah Parris, Iman Vellani, Samuel L. Jackson, Zawe Ashton m.fl.