FILM: Wonka – Et stykke oversødt julekonfekt, der ikke får én til at svæve for alvor
Alle fans af Mel Stuarts ”Willy Wonka og chokoladefabrikken” (1971) elsker scenen, hvor Gene Wilder som den mystiske chokolademager tager sine gæster med på en psykedelisk rutschetur gennem fabrikkens indre, mens han synger et lille vers (”There’s no earthy way of knowing,which direction we are going….”), og hele tiden bliver mere og mere vred og hysterisk.
For lige fra Roald Dahl skrev sin berømte klassiker i 1964, har det ligget fast, at Wonka både har en god og en gal side. Sådan var det også i 2005 i Tim Burtons remake af filmen, hvor Johnny Depp i vanlig stil kastede sig fuldt ind i rollen.
Men i Paul Kings nye ”Wonka” er Timothée Chalamet castet til at spille Willy Wonka som et strålende fyrtårn af lutter godhed. Hans passion for chokolade er der stadig til fulde, men hvert et lille spor af Wonkas vanvid og mørke sider er skyllet væk af en flod af smeltet chokolade.
I filmen ankommer den 25-årige Willy til London efter at have rejst verden rundt i syv år til eksotiske lande på jagt efter sjældne delikatesser, der kan give hans slik deres unikke smag. Han har for eksempel opfundet et chokoladeæg med et insekt indeni, der får folk til at svæve. Willy har også allerede sit karakteristiske Wonka-udseeende med lang lilla frakke, vest og krøllet hat. Men først og fremmest har han sin drøm om at vække verden med sit magiske slik.
Han er kommet til London for at åbne sin første chokoladeforretning i cityarkaden Galleries Gourmet, hvor byens tre førende – og korrupte – chokoladehandlere også har deres butikker. De har ikke tænkt sig godvilligt at lade en ny konkurrent komme til, og allierer sig med politichefen, som lader sig bestikke af store mængder chokolade.
Samtidig ender Wonka med at bo i en udlejningsejendom ledet af Mrs. Scrubbit, som fanger sine lejere med livslange kontrakter og slavearbejde i kælderen. Han står derfor hurtigt i problemer til halsen, men har heldigvis både magiske kræfter og de små Oompaa Loompaa’er på sin side.
Som nævnt er det et temperamentsspørgsmål, om man lader sig besnære af den nye kunstigt forsødede Willy Wonka.
På den måde er ”Wonka” ikke nogen dårlig film. Og selv om den heller ikke er specielt mindeværdig, er den langt mere underholdende end Disneys skuffende 100-års jubilæumsfilm ”Ønsket”, der også havde premiere i december.
Trods sine svagheder er filmen således en overdådig visuel oplevelse, hvor kostumerne, designet og opsætningen fungerer upåklageligt, og hvor de indlagte musicalnumre er med til fylde lærredet med liv, der hvor manuskriptet mangler dybde.
Det samme kan man desværre ikke helt sige om Timothée Chalamet, der føles sært fejlcastet til rollen. Han bærer Willy Wonka kostumet, men virker sjældent som om han virkelig synker ind i rollen. Det virker snarere som om, at han forsigtigt lister på tå omkring Gene Wilders version, men aldrig rigtig formår at gøre figuren til sin egen.
Til gengæld hjælper det gevaldigt at se garvede kræfter som Olivia Colman og Hugh Grant som henholdsvis Mrs. Scrubbit og en Oompaa Loompaa.
Så alt i alt ender ”Wonka” med at være et stykke sødt konfetti at putte i munden her i juledagen, men ikke en film, der for alvor får dig til at svæve.
Wonka – 116 minutter – Englang, USA og Canada – Instruktør: Paul King – Medvirkende: Timothée Chalamet, Olivia Colman, Hugh Grant, Paterson Joseph, Matt Lucas, Mathes Baynton m.fl.
