CPH:DOX 2024: Balomania – Mænd og deres balloner. Dansk instruktør giver den brasilianske ballonkunst en stemme

De er et dybt hemmeligt broderskab i en af verdens mest kriminelle byer, den brasilianske storby Sao Paulo. De udfører helst deres aktiviteter i ly af mørket, for de er konstant på flugt fra loven. Jaget af politiet som dybt kriminelle og konstant i fare for at blive stukket af deres egne på grund af store dusører.

Mændenes forbrydelser er hverken mord, kidnapninger, røverier eller narkotika. De kan bare godt lide at sætte balloner op. Kæmpestore, farvestrålende varmluftsballoner på op til 70 meter i højden bestående af tusindvis af små sammenlimede stykker papir og silke.

Den danske instruktør Sissel Morrell Dargis dokumentarfilm ”Balomania” er en af den slags fantastiske debutfilm, der opstår ud af en pludselig nysgerrighed. Og som giver tilskuerne en oplevelse og et indblik i verdenens mangfoldighed, som de ellers aldrig ville have fået.

Det samme gælder instruktøren selv, som aldrig havde forestillet sig den verden, der åbnede sig for hende, da hun som nittenårig landede i en af Sao Paulos favelaer (slumkvarter) med et kamera på skulderen.

Det blev starten på en mere en 10 år lang odysé, hvor Dargis – på trods af sit køn og takket være sin vedholdenhed – langsomt blev sluset ind i det hemmelige ballonbroderskab. Hun opdagede, hvordan mændene ansér ballonkunsten, der opstod helt tilbage i 1500-tallet, for at være en del af deres kulturarv. Og hun blev grebet, præcis som man som tilskuer bliver grebet af at se filmen.

Mens myndighederne har forbudt ballonaktiviteterne på grund af den fare, de udgør over for både mennesker og miljøet, mener Dargis selv, der er en dybere årsag til forbuddet:

”Alt omkring ballonerne er så symbolsk, at selv undertrykkelsen af dem bliver en symbolsk handling. Det er en kunstart for mennesker, der ikke har adgang til kunst, eller adgang i det hele taget. Selvfølgelig kan myndighederne have gode grunde til at forbyde dem. For det ér farligt og kan gå galt. Spørgsmålet er blot, hvorfor de har brug for AK47-automatrifler, helikoptere og dusinvis af politibiler til at håndhæve forbuddet? Hvorfor behandler de ballonmagerne som om, at de var hærdede narkokriminelle, og giver dem fængselsstraffe på flere år? Jeg tror, at svaret er, at i et samfund, hvor man er udmattet af bandekrig og korruption, er det lettere at slå ned på en gruppe, der ikke har nogen stemme til at forsvare sig selv og gøre dem til en fælles fjende”, fortæller hun i filmmagasinet Variety.

Hendes syn på ballonmændene blev også hendes krog. Dargis indså således, at hun var deres håb i forhold til at dokumentere og sprede kendskabet til deres ballonkultur.

Resultatet er en dybt fascinerende rejse. Først instruktørens kamp for overhovedet at blive lukket ind i miljøet. Her møder hun en mur af tavshed og en machokultur og et hemmelighedskræmmeri, som var det rent faktisk en narkobande.

Dernæst er nærmest surrealistisk indblik i tilblivelsen af de farverige balloner. Et arbejde, der ofte tager flere år og foregår på dybt hemmelige adresser i rammer, der igen minder om et kokain-laboratorium.

Endelig forløsningen. Opsendelserne, der ofte kræver 100 mand for at lykkes, og de åndeløse øjeblikke, når ballonerne med farverige motiver af ikoner som Rocky og Pelé hæver sig op med fodboldbanestore flag under sig eller tonstunge ramper med fyrværkeri. Her bliver filmen gåsehudsfremkaldene smuk, mens vi suger øjeblikket til os lige som ballonmændene. De har nemlig kun få minutter til at nyde frugten af de mange måneders indsats, inden de må sprede sig igen for at undgå politiet.

Imellem disse scener tilføjer hun sin egen lim i form af portrætterne af ballonmændene: Gruppens godfather Sergio, hvis kone brokker sig over, hvor lidt hun ser til ham. Zulu fra en af de mest respekterede ballonbander, der engang bankede en fyr til blods, som spolerede en af hans ballonopsendinger. Og Jaba, der aldrig har fået en uddannelse og lever af diverse ufaglærte jobs, og hvis ægteskab er gået i stykker på grund af hans hobby, men som alligevel drømmer om at skabe den største ballon nogensinde.

Og vi ser, når det ind imellem går galt. Når ballonen på sekunder går til grunde i et flammehav, eller mændene må kaste sig til alle sider, fordi fyrværkeriet sendes i deres retning.

Det lykkes for Dargis at give ballonkulturen den stemme, den aldrig har haft. Det er både rørende og livsbekræftende på samme tid, og man går fra filmen fyldt op af en indre glød over disse mænd, der bruger al deres fritid på noget komplet nyttesløst alene for æstetikkens skyld.

Balomania – 135 minutter – Danmark – Instruktør: Sissel Morrell Dargis – Medvirkende: Sergio, Zulu, Jaba m.fl.