FILM: Hammarskjöld – Per Fly’s stilfulde hyldest til den gådefulde svenske diplomat

Der findes mange paradokser her i verden. Et af dem er, at Den amerikanske ambassade i København ligger på Dag Hammarskjölds Allé på Østerbro.

Man hører næsten skæbnegudernes ironiske latter. Fordi det ikke mindst var USA, der i 1961 svigtede den svenske FN-generalsekretær Dag Hammarskjöld i hans forsøg på at standse folkedrabet i Katanga.

Den congolesiske provins erklærede sig uafhængig ved et kup i 1960 anført af stammehøvdingen og politikeren Mousi Tshompe. Det var efter et besøg hos Tshompe i september 1961 for at overtale Thsombe til at indgå en våbenhvile, at Hammarskjölds fly på mystisk vis styrtede ned, og han selv og 15 andre blev dræbt.

Det er Dag Hammarskjölds sidste turbulente leveår, der er fokuspunktet i den danske instruktør Per Fly’s nye film om FN-generalsekretæren.

Allerede for fire år siden leverede Mads Brügger en meget omtalt dokumentarfilm ”Cold Case Hammarskjöld” (2019) om Dag Hammarskjölds død.

Men selv om Per Fly også kredser om det mystiske flystyrt, er hans film et langt bredere portræt af Hammarskjöld og langt mindre konspiratorisk.

”Hammarskjöld” tegner et billede af den kolde krig i begyndelsen af 60’erne – en periode præget af intense geopolitiske stridigheder. Midt i det står FN’s kun anden generalsekretær Dag Hammarskjöld, der kæmper for at lette afkoloniseringen af Afrika.

Men hans indsats for at fremme fred i Congo bliver undermineret af eskalerende nationale interesser, spændinger og den evigt hensynsløse dynamik i international politik. Og tingene bliver for alvor sat på spidsen, da Congo rammes affolkedrab.

Størstedelen af ”Hammarskjöld” – ikke mindst de første tre fjerdele – foregår inden for rammerne af indvendige kontormiljøer – primært i FN-bygningen. Det siger noget om Per Fly’s evne til at disponere sit stof, at han trods denne ramme formår at holde et højt tempo.

Samtidig er der en sprød elegance i filmens fortælling, der forsøger at matche Hammarskjölds personlighed. Man suges ind i en verden af skinnende limousiner og skyggefulde træpaneler fra en tid, hvor mænd bestemte verdens gang.

I den altdominerende rolle som Hammarskjöld leverer den svenske skuespiller Mikael Persbrandt en af sit livs mest karismatiske præstationer.

Hammerskjöld selv er en figur fra en tid, hvor diplomater gik med butterfly og var iklædt ulastelige jakkesæt. Persbrandt portrætterer ham som en præcis og ordentlig mand, der offentligt fremstår med en selvsikker ufortrødenhed.

Men han når også ind under Hammarskjölds offentlige maske. En maske der dækker over både en lidenskab og en retfærdighedssans, der giver næring til hans evne til at navigere diplomatisk. Men også en maske, der skjuler hans indre liv – herunder en homoseksualitet, der mere end antydes, om end den aldrig bekræftes af hovedpersonen selv.

Per Fly har også benyttet sig af Hammarskjölds efterladte journaler, der afslører en mand som skrev digte og som omhyggeligt evaluerede både sine resultater og sine fiaskoer.

Persbrandts magnetiske præstation forankrer filmen, der både tjener som en stilfuld, historisk lektion og en hyldest til den gådefulde diplomat, som John F. Kennedy – der selv svigtede Hammarskjöld – kaldte for ”Den største statsmand i vort århundrede”.

Og man kan ikke undgå at føle de mange paralleller med den nuværende anspændte situation i verden, der på lignende vis veksler mellem diplomati og rå geopolitisk magt.

Hammarskjöld – 114 minutter – Sverige, Norge og Danmark – Instruktør: Per Fly – Medvirkende: Mikael Persbrandt, Hakeem Kae-Kazim, Thure Lindhardt, Celine Tshika, Jordan Duvigneau m.fl.