FILM: Pigen der fortalte film – Scherfig laver kærlighedserklæring til filmmediet

FDet er efterhånden et kvart århundrede siden, at instruktøren Lone Scherfig brød igennem som dansk stjerneinstruktør med komedien ”Italiensk for begyndere” (2000).

En stor del af de mellemliggende 24 år har hun – som en del andre kendte danske instruktører – brugt på at lave film i udlandet. Hendes nyeste værk ”Pigen der fortalte film” er endnu en i rækken og fra så fjernt et sted på kloden som Atacama-ørkenen i det nordlige Chile.

Her bor den unge pige Maria i en afsides minelandsby med sine forældre og tre søskende. Hverdagen er hård for den lille familie, og et af de få lyspunkter er den lokale biograf. Her leve magien.

Men da faderen kommer ud for en ulykke i minen, har familien kun råd til at sende ét af familiemedlemmerne i biografen. Først bliver sønnerne sendt afsted, men det viser sig hurtigt, at det er Maria, der har det største fortælletalent. Hun kan gengive filmenes handling så indlevende, at alle er rørt til tårer.

Før hun ved af det bliver Maria ikke blot fortæller for sin familie, men samlingspunkt for hele byen, der lider under den fascistiske diktator Augusto Pinochets styre.

Film om film deler sig gerne i to lejre: Enten sentimentale, romantiserede stykker som den italienske ”Mine aftener i Paradis” (1989), eller syrlige fortællinger om en drømmebranche, der fortærer sine egne, som ”Babylon” (2023).  

Det er imidlertid lykkedes for Lone Scherfig at finde en sjælden balance mellem kærligheden til film og den barske verden udenfor biografsalen. ”Pigen der fortalte film” bærer tydeligt præg af den danske instruktørs sikre hånd og klare øje, som også kendetegner andre af hendes bedste film – herunder andre periodefilm som ”An Education” (2009) og ”Their Finest Hour” (2016).

Scherfig formår at skildre, hvordan mennesker tiltrækkes af filmens drømmeverden, når den virkelige verden bliver for mørk og trøstesløs. Der er hele tiden et modsætningsforhold mellem biografens virkelighedsflugt og de, der forsøger at ændre verden via fagforeningensHendes stil er uden dikkedarer og holder ofte kameraet på et ansigt midt på lærredet og holder det lige længe nok til, at man som publikum når at se og opfatte det, som ingen siger.

Historien er blevet tilpasset efter den chilenske forfatter Hernan River Leteliers bog fra 2009. Det mærkes også på manuskriptet, der lider lidt under den klassiske bog-til-film fælde: Lidt for afdæmpet i starten og lidt for overlæsset mod slutningen.

Der mangler også nogle dramaturgiske mellemregninger. Man følger Maria fra barn til voksen, men i sidstnævnte følger forklaringerne ikke altid med. Man får for eksempel aldrig at vide, hvad der blev af den unge Marias romance med byens generte digterspire.

Det ændrer dog ikke ved, at ”Pigen der fortalte film” er Lone Scherfig i topform og en smuk og rørende kærlighedserklæring til filmmediet.

Pigen der fortalte film – 116 minutter – Frankrig, Spanien og Chile – Instruktør: Lone Scherfig – Medvirkende: Bérénice Bejo, Daniel Brühl, Antonio de la Torre, Sara Becker, Alondra Valenzuela m.fl.