FILM: Fuld af kærlighed – Christina Rosendahls alkoholdrama sætter fokus på de pårørende

Lad os sætte scenen med lidt simpel statistik: Ifølge Sundhedsstyrelsen drikker ikke færre en 860.000 danskere for meget. Det svarer til omkring 14-15% af alle danskere. Og det betyder, at vi stort set alle sammen er pårørende til en alkoholiker.

Det er netop de pårørende, der er i centrum i Christina Rosendahls nye film ”Fuld af kærlighed”. Titlen er dobbelttydig, for filmen handler både om en far, der drikker for meget, og om hans familie, der på hver deres måde lider under det og forsøger at stoppe ham på grund af kærlighed.

Middelklasseparret Peter og Helen kan godt lide at hygge sig. Men når de forbereder fredagsmiddagen med hummer, slipper Peter ikke vinglasset et sekund. Og han når at falde i søvn på sofaen med glasset i hånden, inden de inviterede venner kommer.

I stedet er det familiens ældste datter, den 20-årige evigt ansvarlige Sofia, der må standse vennerne i indgangsdøren og sende dem bort med en undskyldning om, at faderen blev utilpas og måtte tage på hospitalet. Hendes langt mere udadreagerende teenage-lillesøster Jenny er allerede flygtet til en fest, og yngstebarnet Gustav har forskanset sig bag høretelefoner og sit spil på mobilen.

På den måde sættes rollerne fra starten, og de fortsætter, da Peter ret tidligt i filmen præsenteres for familiens intervention: Gå i afvænning eller du mister kontakten til os.

Han indvilger, og så skulle alt jo være godt eller? Nej, for filmens budskab er jo netop, at misbruget rækker langt ud over misbrugeren selv og rammer alle personens omgivelser.

Da moderen og de tre børn kommer i pårørendeterapi, begynder facaderne at krakelere. Helen føler sig voldsomt provokeret af, at hun får tildelt rollen som medmisbruger, der på det nærmeste tilskynder misbruget.

Men selv om sandheden er ilde hørt, bliver den ikke mindre rigtig. Da Peter vender hjem til familien igen, er det Helen, der savner fortidens kontroltab og direkte italesætter det. I en tankevækkende nøglescene læner hun sig kærligt ind til sin mand og siger uden mindste ironi: ”Vi havde det nu også meget godt, selv om du var fuld”. Og det er også hende, der konstaterer, at alting fortsat handler om Peter ædru eller ej.

Det er scener som disse, der ikke bare gør Christina Rosendahls film vedkommende, men også sjældent nuanceret. For her er ingen skurke eller sort/hvide figurer – kun komplicerede og undertiden selvmodsigende og -handlende mennesker, der er fanget i samme situation.

Lars Ranthe spiller Peter med både rollens beruset-ynkelige og kærlige sider, og Stine Stengade bliver mere og mere sårbar som den medmisbrugende hustru.

Filmens center er dog Sofia, som spilles tour-de-force-agtigt gribende af Viilbjørk Malling Agger, der her får et kæmpe gennembrud. På den ene side benhård, overansvarlig datter, der samtidig er ved at spare penge sammen til at rejse til Kenya med sin hjerteveninde. På den anden side på katastrofekurs i sin trang til at ville redde folk – inklusive de indsatte på den lukkede retspsykiatriske afdeling, hvor hun gør rent.

Ind imellem brydes handlingen i ”Fuld af kærlighed” af ekspressive montager, der skal formidle en stemning eller en følelse. Om det fungerer, er et temperamentsspørgsmål. Personligt synes jeg, at det forstyrrer intensiteten i en fortælling, hvor personerne sagtens kan stå stærkt selv uden stilistiske greb.

Nogle steder kan ”Fuld af kærlighed” også forekomme som en undervisningsfilm fra AA, men det gør ikke filmens budskab mindre vedkommende.

Filmen ”Druk” (2020), der også satte fokus på alkoholmisbrug, var måske nok mere virtuost og helstøbt udført, men Christina Rosendahls film har anderledes hjerte og smerte. Og i en alkoholnation som Danmark bør den være et must for alle at se.Fuld af kærlighed – 120 minutter – Danmark – Instruktør: Christina Rosendahl – Medvirkende: Lars Ranthe, Stine Stengade, Villbjørk Malling Agger m.fl.