FILM: Mørkeland – Opfølger med plothuller og manglende konsekvens
“Vi har allerede set den film én gang før, og to’ere er som bekendt aldrig lige så gode!”
Sådan udtalte USA’s tidligere præsident Barack Obama tidligere på ugen på demokraternes konvent om udsigten til, at Donald Trump skulle vinde en ny periode som præsident.
Sætningen rammer også meget godt den fornemmelse, man har i maven, når man forlader biografen efter at have set Mikkel Serups ”Mørkeland” – opfølgeren til Nikolaj Arcels tyve år gamle filmsucces ”Kongekabale” (2004)
”Kongekabale” byggede – lige som den nye film i øvrigt – på en bog af journalisten Niels Krause-Kjær. Og den blev begyndelsen på noget helt nyt i dansk film. Aldrig før var Christiansborg og politikerne dér blevet beskrevet som en sump af intriger og mørke korridorspil i kampen om magten. På den måde var filmen med til at tage danskernes politiske uskyld.
Siden da har de seneste 20 års virkelighed med levebrødspolitikere, personsager, MeToo, skandaler og spin gjort os langt mere hærdede og kyniske i opfattelsen af vores politikere. Og skulle vi glemme det, så kan vi altid skæve til USA og det politiske niveau dér, efter at Trump kom på banen.
Det er i denne moderne fake news verden, at ”Mørkeland” skal vise sin relevans.
Anders Berthelsen er tilbage som den stædige, ubestikkelige journalist Ulrik Torp, der afslørede de politiske rævekager i ”Kongekabale”.
Nu er glansen imidlertid gået af. Trods hans journalistiske meritter, er Torp blevet fyret under en sparerunde og har gået arbejdsløs i fem år. Men han kommer tilbage til sin gamle arbejdsplads Dagbladet i fire ugers virksomhedspraktik, hvor han blandt andet skal inspirere de andre praktikanter.
Hans tidligere makker Henrik Moll, der nu er chefredaktør på bladet, opfordrer Torp til bare at udføre jobbet stille og roligt. Men da han graver sig ned i omstændighederne bag mordet på en embedsmand i indenrigsministeriet, opdager han hurtigt, at noget er helt galt.
Nogen forsøger at manipulere den politiske virkelighed op til det kommende folketingsvalg og viger ikke tilbage fra mord. Spørgsmålet er bare hvem? Og hvorfor?
De to spørgsmål er omdrejningspunktet i ”Mørkeland” der også rejser spørgsmålet om, hvor langt man som enkeltperson og samfund må gå for at redde demokratiet?
Problemet er, at vi som filmtilskuere ikke længere bliver overraskede eller revet med i samme grad af politiske intriger på lærredet. Dem har vi set rigeligt af siden ”Kongekabale” både i virkeligheden og på film og tv. Tænk bare på de indtil videre fire sæsoner af ”Borgen”.
Derfor virker det lidt klichéfyldt, at vi endnu engang skal trækkes ind bag kulisserne i den politiske verden på Christiansborg – og ja hele setuppet med den idealistiske graverjournalist mod systemet virker også som en kliché.
Og nu vi er ved de fortællermæssige klichéer, så virker det som overkill, at Ulrik Torp ikke bare skal kæmpe mod ukendte demokratiomstyrtere, men også mod frygten for at have fået kræft.
Det største problem ved ”Mørkeland” er dog de plotmæssige huller og dens mangel på konsekvens. Et møde mellem Torp og lederen af det ultranationale parti ender for eksempel som en løs plot-ende. Og hvorfor viger de mørke kræfter, der ikke tøvede med mord i filmens, tilbage fra at dræbe Torp på samme måde? På den måde leverer ”Mørkeland” langt flere setups, end den forløser.
De åbenlyse plothuller opvejes dog til dels af de flotte skuespilpræstationer fra Anders W. Berthelsen samt Mathilde Arcel og Patric A. Hansen som med-praktikanterne Emma og Simon, der bliver hans trofaste hjælpere.
Svaret er nej.
Mørkeland – 99 minutter – Danmark – Instruktør: Mikkel Serup – Medvirkende: Anders W. Berthelsen, Tommy Kenter, Mathilde Arcel, Patric A. Hansen, Nicolas Bro, Marina Bouras m.fl.
