Efter et år, hvor Det Danske Filminstitut i den grad blev tvunget i økonomisk i knæ af deres skandaleramte prestigeprojekt Filmtaget, er det dejligt at kunne starte 2025 med et rungende hurra for et andet af DFI’s projekter.
Efter fire år er Filminstituttet nemlig færdige med digitaliseringen af over 400 danske stumfilmsværker fra perioden 1897 til 1932. Filmene er ikke blot alle samlet på sitet Stumfilm.dk. De kan også ses fuldstændig gratis, så det er bare om at gå i gang.
Jeg har før her på CineMadsen.dk talt begejstret om Stumfilm.dk og gør det meget gerne igen. For der er ikke blot tale om det største filmhistoriske formidlingsprojekt i Danmark, der er også tale om kulturbevarelse i stor skala til glæde for alle mulige grupper fra skolebørn og almindelige borgere til forskere og nørdede stumfilmsentusiaster som mig selv.
Og vel og mærke en periode, hvor Danmark for første og eneste gang var det førende filmland i verden. For det var vi. I perioden fra 1910-20 var Danmark stumfilmens Hollywood, drevet frem af stumfilmsstjerner som Asta Nielsen, Valdemar Psilander, Gunnar Tolnæs og komikerparret Fy & Bi.
Det var også tiden, hvor den berømte danske instruktør Carl Th. Dreyer skabte en stor del af sit samlede værk. Og hvor Nordisk Films Kompagni i Valby og den ikoniske isbjørn var et af verdens kendteste filmselskaber. Nordisk og Palladium producerede i den periode spillefilm på samlebånd – ofte en spillefilm og to korte farcer om ugen. En dengang uset mængde, der ikke siden er blevet overgået.
Filmene var helt bevidst kosmopolitisk anlagte med universelle emner, der kunne vinde genklang langt uden for Danmarks grænser. Og da sproget i stumfilmæraen endnu ikke havde lagt begrænsninger for en films udbredelse, var vejen banet for, at de danske film også fik stor international succes.
Digitaliseringsprojektet dækker hele perioden lige fra Peter Elfelts 1 minut lange ”Kørsel med grønlandske hunde” fra 1897 (køreturen foregik i en snedækket Fælledpark i København), og til den 99 minutter lange Fy og Bi komedie ”I kantonnement” fra 1932 instrueret af Lau Lauritzen senior.
Så man forstår godt, at Forskningsleder Lars-Martin Sørensen har svært ved at få hænderne ned. Han siger om afslutningen af projektet:
”Det er helt vildt at være den første af de største stumfilmproducerende nationer, der gør hele den bevarede samling frit tilgængelig: Film, fragmenter, plakater og programmer – alt er lige ved hånden. Som forsker kan man nu få overblik over et stort korpus af film fra hele perioden, og alene den adgang, vi nu har, åbner op for helt nye indsigter og indgangsvinkler. Vi kan se – film for film – hvordan det moderne filmiske formsprog udvikler sig. Vi har også lært, at det, vi troede var gammelt, kan få helt ny relevans for et nutidigt publikum.”
Han fortsætter: ”Vi har nu en guldgrube af materiale, som vi ser frem til at formidle fremover. For nok er digitaliseringen af stumfilmarven færdig, men vi fortsætter med at grave nye perspektiver frem, som vi vil præsentere både som temaartikler på stumfilm.dk, ved visninger i Cinemateket og på Filminstituttets sociale medier.”
