“Far, jeg håber, du er klar over, at det er en virkelig dårlig film!”
Jeg drejer hovedet over mod min 17-årige yngstedatter i biografsædet ved siden af. Indtil dette øjeblik troede jeg ellers, at jeg var dagens far ved at have taget hende med ind og se en film, som hun havde plaget om at se i ugevis. Nu er jeg bare en forvirret far.
”Jamen hvorfor vil du så se den?”
”For at se, om den virkelig er så dårlig, som alle siger!”
Nej forventningerne var bestemt ikke høje til ”En Minecraft film”. For det første skræmmer sporene. Det vrimler således ikke lige frem med succesfulde amerikanske film-adaptioner af populære videospil.
For det andet er ”Minecraft”, der har nået enorm popularitet, siden det blev introduceret i 2011, et såkaldt sandkassespil: Et spil, der skaber et sted, hvor spilleren kan opfinde og bygge ting frem for at sejre. Så den store udfordring – og det store spørgsmål – har været: Hvordan skaber man en historie, som kan fænge hos publikum og rive dem med, når den er baseret på en verden, hvor målet dybets set bare er et hænge ud?
Filmens producer har forsøgt at løse dette dilemma ved at overlade instruktørstolen til Jared Hess, der stadig er mest kendt for den uafhængige coming-of-age komedie ”Napoleon Dynamite” (2004). Siden har han leveret et par andre indie-produktioner og arbejdet på tv. Men at se en selvbevidst, absurd filmskaber som Hess pludselig stå med tøjlerne på en blockbuster monstermaskine som ”En Minecraft film”, er næsten som hvis man havde bedt Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard omsætte de berømte Tuborg Squash reklamer til en storfilm på biograflærredet.
Resultatet er en film, hvor man hele tiden er opmærksom på, at filmens historie er blevet podet på et computerspil ud fra devisen om at sammensætte noget, der virker. Faktisk meget Minecraft-agtigt, når man tænker over det.
Handlingen er så snorlige som en amerikansk highway. I en længere intro præsenteres vi for Steve, der altid har drømt om at blive minearbejder, men ikke får lov. Til sidst bryder han ind i en mine og opdager en krystal, der åbner en portal til Oververdenen – et sted, hvor man kan skabe alt, hvad man forestiller sig i en firkantet version. Men der er også en nederverden, som er befolket af firkantede grise. Den ledes af en ond herskerinde, Malgosha, der ønsker at overtage oververdenen, og spærrer Steve inde, fordi han ikke vil give hende krystallen.
I steder sender Steve krystallen tilbage til jorden, hvor den på ægte Jumanji-vis bliver opdaget af en umage gruppe: Den mildt sagt kiksede eks-akadespils-mester Garrett Garrison, det forældreløse søskendepar Henry og Natalie og den kvindelige ejendomsmægler Dawn. Og vips ender de også i Oververdenen, hvor de nu bliver nødt til at hjælpe Steve mod Malgosha.
Trods dette minimalplot lykkes det faktisk for Hess at gøre Minecraft-universet appetitvækkende. Han mestrer hvordan man på overvisende måde slipper afsted med ikke at tage noget som helst alvorligt. På den måde tager ”En Minecraft film” konstant pis på sig selv, hvilket ender med at være rimeligt sjovt.
I rollen som Steve passer Jack Black ikke overraskende som hånd i handske. Det er Black i sin sædvanlige balstyriske stil med et ekstra turbo-gear.
Filmens helt store overraskelse er imidlertid Jason Momoa som Garrett. Han var USA-mester i 1989, men driver nu en konkurs-truet forretning ved navn Game Over World fyldt med en blanding af gamle videoskærme og vintage gamer-nipsgenstande. Garrett er en total kitchet dinosaur og kliché af en mand iført frynset lyserød jakke og heavy metal lokker. Men det er forbløffende, hvordan Momoa formår at synke ind i Garrett-figurens uvidenhed og totale narcissisme, der dingler i en tyndere og tyndere tråd af desperat coolness.
Garrett og Steve er på mange måder alt for ens i deres personlighedstyper, men det er det, der skaber filmens største øjeblikke af mindeværdig groteskhed, når de mødes og skændes som rivaliserende brødre.
”En Minecraft Film” er hverken så god som ”Super Mario Bros Filmen” (2023) eller i nærheden af ”Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves” (2023), som er blandt de seneste eksempler på filmversioner af populære videospil. Den er blot en ujævn lavkomedie, men til gengæld me så voldsom energi og stor underholdningsværdi, at den dårlige film faktisk ender med at blive sjov.
Min teenagedatter erklærede i hvert fald bagefter, at hun havde nydt meget at se en dårlig film med mig.
En Minecraft film – 101 minutter – USA, Sverige, New Zealand og Canada – Instruktør: Jared Hess – Medvirkende: Jason Momoa, Jack Black, Sebastian Hansen, Emma Myers, Danielle Brooks, Jennifer Coolidge m.fl.
