Det virker næsten koordineret. Pernille Fischer Christensens nye film om seksuelle krænkelser kommer samtidig med mediestormen mod SF’s leder Pia Olsen Dyhr, for at have genansat en rådgiver, der for seks år siden blev fyret for det samme.
Det er det selvfølgelig ikke, men sammentræffet er et held for filmen, der ellers virker en postgang for sent ude. MeToo-bølgen har for længst toppet, og folk orker næsten ikke flere pinagtige historie og offentlige afklædninger i folkedomstolen.
Men nu hvor det er tid at efterrationalisere, hvad MeToo har ført med sig af godt, er det måske også tid at vise de mørke sider. Det er i hvert fald det, som Vores løfte forsøger. Og det er på samme tids den styrke og dens svaghed.
Den tidligere professionelle svømmer Maria lever tilsyneladende et lykkeligt liv. Hun har et godt job som sportskommentator på TV. Hun er så populær, at et forlag vil lave en biografi om hendes vej til toppen. Hun er gift med sin 15 år ældre træner Mikael fra svømmeårene, der siden er avanceret videre inden for svømmeverdenen. Og sammen har de den 13-årige datter Mo, der stortrives.
Så alt er idyl, indtil bomben springer. Forlagets redaktør, der også er Marias nære veninde, viser hende en ny roman, de er ved at udgive. Den er skrevet af en anden tidligere svømmepige, der som 40-årig begik selvmord. Hun beskriver, hvordan hun som 15-årig blev udsat for sin træners grænseløse tilnærmelser og blev forført til en affære med ham.
Er bogen fiktion, eller er den sand? Og handler den om Mikael? På rekordtid rammer stormen den lille familie med fuld styrke og vælter deres tilværelse: Maria tages af skærmen. Mikael fyres, og Mo udsættes for en shitstorm på de sociale medier, der isolerer hende. Til sidst må de flygte til Gran Canaria for at få fred.
Samtidig må Maria konfrontere sin egen fortid og historien om sit ægteskab. For kan hun fortsat holde sit løfte om at være trofast og elske sin mand, hvis anklagerne er sande?
Pernille Fischer Christensen er en garvet auteur, der altid har haft en særlig evne til at skildre psykologisk nuancerede historier.
Det gør hun også i sin nye film. Vores løfte holder længe de afgørende kort tæt indtil kroppen omkring hvorvidt Michael har gjort noget forkert eller ej. Og det er faktisk her, filmen fremstår stærkest, fordi den netop viser de mange mudrede nuancer ved MeToo.
For eksempel, at offerets sandhed altid bliver den ultimative. Da Michael mødes med en medierådgiver på sit arbejde, får han at vide, at hans eneste mulighed for at generobre historien er at lægge sig fladt ned, indrømme sin skyld, mane til selvransagelse og håbe på tilgivelse. Som anklaget eksisterer hans egen udlægning ikke, når først folkedomstolen har talt.
Er andet eksempel er, at mediestormen hele tiden medfører nye krænkelser. Krænkelser som er lige så alvorlige, som det Mikael anklages for, men som ingen stilles til ansvar for. Journalister der groft bryder enhver form for etik og ringer til Mo’s private telefon for at få fat på hendes forældre. Skolekammerater, der sender klamme beskeder til hende og spørger ”om hun har smagt fars pik i dag? Beskeder, der hvis de var blevet sendt af Mikael ville have dømt ham ude for evigt.
Eller det faktum, at Maria selv som purung svømmepige var stormende forelsket i sin træner og stadig stolt og triumferende fortæller, at det var hende, der endte med at få Mikael. Så hvornår er der tale om ægte følelser trods en aldersforskel, og hvornår er der tale om grooming?
Vores løfte viser alle disse nuancer, der i virkeligheden er langt mere interessante end offer/krænker problematikken. Og som ville have været et modigere valg, hvis filmen havde holdt fast i den vinkel hele vejen igennem.
Der gør den imidlertid ikke. I sidste ende bliver historien igen sort/hvid, og det er synd.
Samtidig har Vores løfte gang i så mange temaer, at det ender med at blive overlæsset. Der er for eksempel historien om, at Marias sportskarriere udsatte hendes menstruation og efterlod hende som sportsinvalid med konstante smerter, som hun dulmer med medicin. Eller historien om Mo’s angst på grund af de mange hademails og forældrenes stigende mistillid til hinanden.
Endelig er symbolikken lidt for tyk nogle steder. Vi behøver for eksempel ikke en scene, hvor Mikael viser sig som en egoistisk elsker, mens Maria må sørge for sin egen orgasme, for at få understreget, at han kun tænker på sig selv.
Når det er sagt, så spiller Danica Curcic og Lars Ranthe fremragende som ægteparret, der kastes ud i deres livs krise. Danica Curcic bider både smerter og fortielser i sig og holder mange af følelserne under huden. I det hele taget har Curcic haft et forrygende år, efter først at have været med i Marie Sødahl gribende flygtningedrama Paradis og derefter i anden sæson af Netflix-serien Kastaniemanden. Og Lars Ranthe, der tidligere i for eksempel Christina Rosendahls Fuld af kærlighed (2024) har spillet en mand i krise i sin familie, er lige så velspillende. Som en mand, der på den ene side er opmærksom ægtemand og forkælende far, og som på den anden side ikke kan forholde sig til beskyldningerne eller sit eget ansvar.
Vores løfte er den MeToo film, vi har ventet på. Og selv om den kunne have været endnu skarpere, hvis den havde holdt fast i nuancerne, er det dejligt, at Pernille Fischer Christensen efter 12 år er tilbage med en dansk film.
TITEL: Vore løfte
VARIGHED: 110 minutter
LAND: Danmark
INSTRUKTØR: Pernille Fischer Christensen
MEDVIRKENDE: Danica Curcic, Lars Ranthe, Lily Schjøtt-Wieth, Sofie Torp, Rikke Bilde, Rasmus Botoft m.fl.
