Hvordan skelner man mellem ret og uret, når man står over valget mellem liv og død?
Det er det centrale tema i Anders Walther spillefilmsdebut ”Når befrielsen kommer”.
Der er ellers ikke mangel på danske film om besættelsen under 2. Verdenskrig. Tværtimod har der lige siden befrielsen flydt en lind strøm af film om de fem år.
Og mens de tidlige film var langt mere ensidigt heroiske i deres fokus på de tapre danske frihedskæmpere har de senere år givet et langt mere nuanceret og mindre gloværdigt billede.
Det gælder for eksempel Martin Zandvliets ”Under sandet” (2015) om hvordan tyske krigsfanger efter krigen blev beordret til at rydde to millioner miner på den jyske vestkyst med deres bare hænder. Et arbejde der kostede mange af dem livet.
Det gjaldt også Anders Refns ”De forbandede år” (2020/2022), der viste dilemmaerne for en dansk familie, fordi deres virksomhed tvinges til at samarbejde med nazisterne.
Og det gælder i særdeleshed Anders Walthers film, der hamrer lige ned i et af de mest skamfulde øjeblikke set fra dansk side: Behandlingen af de tyskere, der flygtede til Danmark i krigens sidste måneder.
Der er ikke længere nogen tvivl om krigens udfald, og i takt med, at den russiske hær indtager Det Tredje Rige, bevæger en strøm af civile tyske flygtninge sig ind i Danmark.
På den fynske Ryslinge Højskole må forstanderen Jakob (Pilou Asbæk) modstræbende indvilge i at indlogere op mod 500 tyskere i efterskolens gymnastiksal – helst uden at sende nogle af sine elever hjem.
Det får store konsekvenser både for familien og omgivelserne – herunder ikke mindst for Jakobs unge søn Søren (Lasse Peter Larsen). For kan de lokale danskere overhovedet leve sammen med flygtningene sydfra, der jo repræsentere det nazistiske styre? Og kan man overhovedet være et godt menneske og nazist på samme tid?
Sprækkerne bliver hurtigt tydelige. Den danske lægeforening nægtede sine medlemmer at hjælpe syge tyskere. Og i den danske modstandsbevægelses blade hed det, at det var lig med landsforræderi at have medlidenhed med flygtningene.
Almindelige danskere bliver over natten til fanatiske anti-nazister, der ser passivt til, men sygdom breder sig blandt de allerede forarmede tyske flygtninge.
Da først Jakobs hustru Lis og senere han selv bliver ramt af ”forbudte” omsorgsfølelser for flygtningene, får det for alvor konsekvenser for sønnen, der må høre både de lokale og frihedskæmpere begynde at kalde hans far for landsforræder. Søren ender på den måde med at svigte sin far, fordi han selv føler sig svigtet.
Anders Walther styrer dramaet uden at ryste på hånden. Og samtidig får han god hjælp fra skuespillerne. Pilou Asbæk er fremragende, som den konfliktramte og samvittighedsplagede forstander, og Katrine Greis-Rosental gør også fornem fyldest som Lis.
Men det er Lasse Peter Larsen, der totalt stjæler billedet som den 12-årige Søren, der gennem filmen gennemlever sin egen barske coming of age fortælling. Undervejs påtager han sig hemmelige opgaver for modstandsbevægelsen, men da han selv får hjælp fra en lille tysk pige, begynder han holdning langsomt at ændre sig.
Her mærker man for alvor, at Anders Walther tidligere i sin kortfilm – heriblandt hans Oscar-belønnede ”Helium” (2014) har været vant til at skildre sine synspunkter fra børnenes synspunkt.
På den måde bliver ”Når befrielsen kommer” er spændende indblik i en del af fortællingen om Danmark under krigen, som vi ikke tidligere har fået indblik i. Og en stadig aktuel historie set i lyst af de seneste års flygtninge- og indvandrerdebat.
Når befrielsen kommer – 90 minutter – Danmark – Instruktør: Anders Walther – Medvirkende: Pilou Asbæk, Katrine Greis-Rosental, Lasse Peter Larsen, Ulrich Thomsen, Morten Hee Andersen, Peter Kurth m.fl.
